Som et insekt

At kæmpe med synd selv, det er som at være et insekt, der er faldet ned i et badekar. Det er et insekt, som ikke kan flyve, men det prøver igen og igen, om det kan kravle op. Men det bliver ved med at glide ned igen. Dets ben bliver mere og mere trætte. Det mangler efterhånden også væske og næring. Til sidst dør det.

Hvis vi selv kæmper med synd – så vil vi også bare opleve vores magtesløshed stærkere og stærkere… Åndelig næring får vi ingenting af… Modløsheden fylder os… Til sidst giver vi op… Alt det med Gud bliver koldt indeni os… Åndelig død.

Men pris Gud – så er det heller ikke hans mening, at vi skal tage kampen med synden! Vi skal overgive både os selv og kampen til Jesus. Og han har allerede vundet!

På grund af hans fortjeneste så: “Vil fredens Gud snart lægge Satan knust under jeres fødder. Vor Herre Jesu nåde være med jer.” (Rom 16,20)

Fordi hans nåde er med os! Fordi han er vores håb! Så kan der ske noget andet i vores liv, når vi fokuserer på ham, i stedet for at fokusere på synden…

Skriv et svar