At modtage

Glæde i Herren

Der er så meget, jeg gerne vil dele med dig om glæde! Glæde i Herren. Den glæde, som ligger som en dyb, bestandig ting – også selvom der er krusninger på overfladen i livet.

Jeg har holdt en prædiken om den glæde for ikke så længe siden – hvis det er noget for dig, så finder du den her: Glæde i Herren

Det er en glæde, som er en gave fra Gud – også glæden over alt det daglige, almindelige, så vi oplever livet meningsfuldt: “At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet.” (Præd 5,18-19).

Også som kristne kan vi bevæge os ud af glæden, hvis vi bliver så optaget af vores problemer, at vi mister vores fokus på Gud…

… og når vi møder smerten og tomheden, så sker det også, at vi løber andre steder hen, for at blive fyldt af glæde… Salomo, forfatteren til Prædikerens Bog, forsøgte dette: “Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed” (Præd 1,2). Han forsøgte med vin, smukke haver, tjenere til at tage sig af alt, sølv og guld, sang, sex – ja, alt, hvad han kunne finde på (vers 3-11). Men det var tomt.

Varig glæde – den får vi fra Gud – anden glæde – den er flygtig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *