Måske var du med i går, da vi læste om Marias tro, da hun modtog Guds engel med kaldet om at blive mor til hans søn. Med den episode begyndte en lang historie – en historie i tro og i overgivelse igen og igen, idet hun var ved Jesus’ side som hans mor. Josef forstod slet ikke, hvad der var sket. Sådan begynder historien om Jesus i Matthæusevangeliet. I Lukasevangeliet ser vi Maria så nær, englen kommer, Maria lytter, vi får indblik i, hvad hun tænker og hører hendes spørgsmål, og hvordan hun tager imod kaldet. I historien hos Matthæus er hun nærmest fraværende. Det er Josef, som er omdrejningspunktet.…

Pludselig kom der en engel til hende: “Herren er med dig, du benådede” (Luk 1,28) – og sådan kommer Gud til os: Med sin nåde. Men det er nu alligevel anderledes, at der pludselig står en engel i rummet og taler til en, og Maria “blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde” (vers 29). Endnu mere uforståeligt blev det, for englen sagde til Maria: “Du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus” (vers 31). Englen mødte en kvinde, der troede på Gud. Hun var i stand til at tro på dette forunderlige, som jo var…

Fortvivlelse og håbløshed fyldte dem. Hele deres verden var væltet. For gennem det sidste stykke tid havde Jesus været centeret for deres håb, og nu var han død. De var på vej fra Jerusalem til Emmanus, en strækning på 11 km. “Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (Luk 24,15). Samtalen kom til at ændre deres liv for altid. Deres forståelse af Guds ord og fundamentet, de stod på. For i løbet af samtalen tog Jesus dem igennem det mest fantastiske bibelstudie nogensinde: “han begyndte med…

De var optaget af praktik. Midt i sorgen. Måske med en anelse bekymring. Det var det, de talte om; de sagde til hinanden: “Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven” (Mark 16,3). Det var jo et godt spørgsmål. De var kvinder. “Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome” (vers 1). De var nok ikke megastærke, og stenen var sikkert stor og meget tung. Tja. Naturligt. Men vi ved noget mere. Vi ved, at om lidt ser de, at stenen allerede er væltet væk. De kommer til at se en engel i menneskeskikkelse. Og englen kommer til at sige til dem: “Vær ikke forfærdede! I…

Jeg har taget en rigtig gammel dansk bibel ud af reolen. 1891 står der foran i den. Den er med gotiske bogstaver. Den kostede 2 kr. og 40 øre, og den er lavet ‘på det britiske og udenlandske bibelselskabs bekostning’, står der. Så produktionsprisen var nok mere end de 2,40 kr. Når jeg læser i 1 Mos 2,17, så er verset oversat tæt op af den hebraiske grundtekst, hvor konsekvensen af at spise af det træ, de ikke må spise er, at de skal “dø døden”. Det må virkelig være det modsatte af at leve livet. De var skabt til at leve livet – men i stedet endte det med,…

“Giv os i dag vort daglige brød,” (Matt 6,11) læser vi – og det har vi virkelig brug for. Også i bredere betydning. Hvem har ikke prøvet det akavede måltid. Mad samtidig med en trykket stemning. Noget imellem os var ikke helt, som det skulle være. Måske sad vi som på nåle. Måske kæmpede man med, hvad man skulle sige – løfte stemningen, bryde tavsheden… Måske snørede maven sig sammen, så det nærmest var umuligt at få en bid ned… Og måske har du prøvet det triste måltid alene. Alene på en måde du ikke ønskede det… Eller måltidet hvor du spiste for at blive mættet – sjæleligt… Umættelig og…

Kære du, det kan godt være, at dit liv er fuld af gråd. At dagen har været smertefuld. At det værste du kunne forestille dig, virkelig skete. At du mistede, at du er ene, at du er fortabt… At det føles som om al din livskraft er væk… “Om aftenen slår gråden sig ned” (Sl 30,6) – og det føles som om, den aldrig forsvinder. Alligevel fortsætter David med ordene: “Om morgenen er der jubel.” Det lyder umuligt! Hvordan kan den intense, bundløse gråd blive erstattet med jubel? På grund af ham. Hans nåde. Det er intet, som du hverken kan eller skal fortjene. Du skal bare lade dig favne…

Når Jesus talte, kunne man mærke det forunderlige, man kunne mærke kraften i ordene – det var ikke bare ord… Jesus talte om en større virkelighed… Og her hører jeg ham sige noget, der er virkelig vildt. Ja, I virkeligheden stritter alt i mig af ulyst – men, idet Jesus siger det, ved jeg, at det, som virker bizart og umuligt… pludselig er i en helt anden kategori, når det er i hans hænder… “Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på” Nej, nej, Jesus… det er ikke lykkeligt at blive hånet, jeg hader tanken på forfølgelse,…