At modtage

At nøjes med det meste

Måske en mærkelig sætning – i al fald modsætningsfuld: At nøjes – lyder som noget ‘lidt’ – og det meste er jo meget!

At nøjes med det meste – sætningen har jeg fra Søren Kierkegaard.

Den rammer noget menneskeligt. Vi kan sige: Her kan vi ikke andet end at bede – som et udtryk for, at vi kan så lidt… Men hvad nu, hvis bøn faktisk er det største, det meste, nøglen som lukker op til alt… Så er det jo ikke så lidt at bede, men faktisk det meste!

Jesus selv har givet os løftet: “Bed, så skal der give jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for” (Matt 7,7-8).

Bøn kobler os med Jesus, ham som ved alt og kan alt. Ham som har al indsigt. Ham som elsker dig uendelig højt – og også har sit speciale i at give dig noget bedre end det, du bad om. Ham som har alle himlens ressourcer til sin rådighed. Ham – som på alle måder er – mest!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *