Jesus sagde: “De raske har ikke brug for en læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5,31-32). Så når jeg er sammen med den store læge, så er en passende respons at komme med mine sår. “Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge” (Matt 14,14) Og når han ser mine sår, så ynkes han. Han favner mig. Og i hans favn læges jeg. “Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår” (Sl 147,3) Helt ind i mit hjerte… Det, i mit…

Ja, men vi mennesker kan faktisk få den tanke, at vi er for langt væk til, at Gud kan nå os. For langt nede til at der er noget at gøre. Men tænk nu bare på vand, livets vand. Løber vand måske ikke altid til det sted, som ligger længst nede? Og se, hvad Gud gør:“Han bøjede sig ned til migog hørte mit råb om hjælp;han trak mig op af undergangens grav,op af slam og dynd;han satte min fod på klippen,så jeg stod fast.”(Sl 40, 2-3) Og han løfter dig op til et liv!“Han lagde mig en ny sang i munden,en lovsang til vor Gud.”(Vers 4)Det er et liv fuld…

Det er større, end vi forstår… Og disciplene havde slet ikke set det komme: Jesus stod op af graven! Det havde været sabbat. De havde været nedbøjet af sorg. Alt havde været så stille. Og de havde ventet på slet ingenting… Men hvad kan man så gøre – andet – end at vente på Herren! Husk det! Altid! Når du ikke kan gøre andet – så vent på Herren! Ja, og stop også op og vent på ham – selvom du kan gøre andet! Parallelt med at vi ofte kun lever i det, vi kan tro – så lever vi også ofte kun det, vi magter at gøre. Men hvad…

“Stands, og forstå, at jeg er Gud” (Sl 46,11).“Vær stille over for Herren, vent på ham” (Sl 37,7). Og nu var det påskesabbat. Stilhed. Jesus sagde ikke noget. Han lå i graven. Den romerske officer havde oplevet øjeblikket, da det skete. Døden. Jesu død. Jesus havde råbt med høj røst og var død. Jorden havde skælvet, og klipperne var revnet, døde var opstået fra de døde. Det gik ikke stille for sig. “Sandelig, han var Guds søn” (Matt 27,54). Nu var det stille. Jesus hvilede på hviledagen. Og alt var stille. Den første sabbat blev givet med en invitation til at stoppe op og være stille sammen med Gud. Gud…

“Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time” (Matt 27,45). Var det mon Guds kærlige hånd, som favnede sin søn, som hang der på et kors… Jesus elskede. Og man dræbte ham. Kærligheden er stærk! Kærligheden er stærkere end frygten for døden. Kærlighedens lys er stærkere end smertens mørke. Og Jesus gik igennem smertens ulidelige intense ugennemtrængelige mørke: “Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” (vers 46). Mørket rev hans indre, hans hjerte smertede af kærlighed… og lige der mærkede han ikke, at den var gengældt… Men han stoppede ikke med at elske! Og han blev hængende på korset! Lige indtil…

Dengang – for mange år siden – spiste jeg mit eget bryllupsmåltid – på en skærtorsdag. En fest for kærligheden! Dengang – for endnu flere år siden – spiste Kristus nadvermåltidet forud for sin egen død – på en skærtorsdag. Det stærkeste kærlighedsmåltid nogensinde. “Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder” (Joh 13,5). Må jeg røre det nederste og sværeste i dit liv, det, som gør, at dit fundament vakler… Må jeg overskylle dig med min kærlighed? “Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ‘Dette er mit legeme, som gives for jer” (Luk 22,19).…