Du vil ikke tro det!
Det er større, end vi forstår… Og disciplene havde slet ikke set det komme: Jesus stod op af graven!
Det havde været sabbat. De havde været nedbøjet af sorg. Alt havde været så stille. Og de havde ventet på slet ingenting…
Men hvad kan man så gøre – andet – end at vente på Herren!
Husk det! Altid! Når du ikke kan gøre andet – så vent på Herren! Ja, og stop også op og vent på ham – selvom du kan gøre andet!
Parallelt med at vi ofte kun lever i det, vi kan tro – så lever vi også ofte kun det, vi magter at gøre. Men hvad nu, hvis vi ikke magter mere? Hvis vi virkelig ikke kan gøre noget?
Gud magter! Og Gud gør! Det er opstandelsens store under! Miraklet: Liv til de døde!
Er det måske ikke den største nye begyndelse, du kan drømme om? Liv – selvom alt var dødt! Er det ikke at bryde grænsen indover det umulige? Det, du aldrig ville have troet på…
Og kærligt tager Gud os i hånden… indover det, vi ikke troede på… udover det, vi magtede at gøre…
“Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er i frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os sammen med ham i himlen, i Kristus Jesus” (Ef 2,4-6).
