At være elsket

Gud synes virkelig godt om dig!

Det var den sjette dag i ugen. Gud havde brugt ugen på at skabe. Og “Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig godt om det” (1 Mos 1,31).

Den dag havde han skabt mennesket: Og han syntes virkelig godt om det!

Gud har skabt dig – og han synes virkelig godt om dig! Hver gang han kigger på dig! Også når han bare lukker øjnene, og ser dig for sig med sit indre blik…

Han elsker dig!

Synes virkelig godt om… jeg tror, han er stolt af dig! Tosset med dig som en far er tosset med sine unger! Kærlighed LIVE!

Han elsker at se dig leve – glædes og frydes, når du vokser som barnet, når du bare sidder i solen med lukkede øjne, når du sover sødt. Han længes efter at hjælpe dig, når du slås med noget. Og han favner dig, når livet gør ondt, og du græder.

Han synes virkelig godt om at være sammen med dig. Uanset omstændighederne. Bare være sammen… fordi han synes virkelig godt om dig!

(Bibeltekst fra Bibelen 2020, Bibelselskabets Forlag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *