“for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.” Hebr 2,14-15 Døden gør ondt. Frygteligt ondt. Der er vores egen død. Der er vores kæres død. Men så er der også døden i livet… Døden i livet sker hele tiden. Jeg oplever smerte. Jeg har frygt for sygdom. Jeg bliver skræmt over alderdommens mange tab. En del i mig dør, når jeg møder et andet menneskes egoisme. Og min egen hårdhed dræber kærligheden i en anden. Jeg slår ikke til. Alt dette dræber mit liv.…

“I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt.” 1 Kor 6,19-20 Har du fulgt med her de sidste par dage… Dyrene er Guds, og sølvet og guldet er Guds. 5 Mos 10,14 samler det hele: “Himlen og himlenes himmel og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud.” Så – du er også Guds! Ja, du er Guds på lige fod med dyrene, sølvet og guldet – for Gud skabte dig. Men så er der alligevel en forskel – for du fik et frit valg. Så du kan vælge ikke at være Guds. Og faktisk blev Adams valg et valg, der omfatter os alle – fordi…

“Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskares Herre.” Gud mangler ikke! Hans ressourcer er uendelige. Han kan skabe af intet… Men han skaber ikke bare for at have tingene selv. Han skaber, for at gøre godt for andre. For os. For at glæde os. For at give os muligheder. Muligheder for at vi kan gøre godt for andre. Muligheder for at vi kan bruge vores kreativitet. Muligheder for at leve et godt liv. Men at alt sølvet og guldet i virkeligheden er Guds… det giver da nogle perspektiver… Hvordan bruger vi de ressourcer? Husker vi, at vi også står til regnskab over for ham i forhold til, hvordan…

Min mand lavede denne opstilling… Og det får jo smilet frem på læberne… Jeg kom til at tænke på, at hvis vi læser Bibelen, uden at Helligånden gør det levende og personligt for os – så får vi lige så meget ud af Bibelen, som Trille får ud af kattebogen… “Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.” (Joh 6,63) Til gengæld – når Ånden gør ordet levende for os – så bliver det en skat for os! Dyrebar og en personlig kærlighedserklæring fra Jesus til os. Så er Jesus ligesom ved siden af os, når vi læser ordet…

Jeg kigger på en stor bunke skråt… metal… Hvidt og galvaniseret, rustent. Krøllet og ret. Strittende. Der er mængder af skrot i verden… Al mulig slags. Det kommer fra alt det mennesker laver. Og fra det vi ikke vil have mere. Fordi det ikke virker. Eller fordi vi vil have noget nyt. Mennesker skrotter også mennesker… De vil dem ikke mere. De duede ikke. Forhold blev slidt. Uenigheder vokser. Gud skrotter ikke. Der er ingen affaldsprodukter, når han skaber. Ikke noget, der ikke kan bruges. Ikke noget, der bliver slidt og for gammelt. Ikke noget til overs, noget der ikke duer, noget der bliver ubrugeligt pga. en nyere model på…

“Du bevarer freden, for de stoler på dig.” (Es 26,3) Jeg synes, at dette er et fantastisk vers! Det er et vers til virkelig akutte situationer. Til førstehjælp i krise. Til hjælp når livet er allersværest… For allersværest er det, når man er fyldt med ufred. Når tankemylderet er påmasende og uoverskueligt, ja, og i tillæg er det måske håbløst og forvivlende… Man ser bare ingen muligheder, ingen løsninger og har måske ingen idé om næste skridt… Ok – finder man nogen løsning ved at tænke på det? Nej, absolut ingen. Og så kommer verset ind: Stol på Gud – og så har han lovet, at han vil give dig…