Kontakt

Vi havde været i gang i flere timer på stranden med vores kameraer. Været på det samme sted i lang tid. Set detaljer. Set lysets forandring. Ned på knæ og albuer for at få den rigtige vinkel. Leg med motiverne.

En kvinde kommer forbi med en lille hund. Vi smiler til hinanden. “Så du månen i går,” spørger hun, “den var så flot – fuldstændig orange.” Vi fortsætter en snak om naturens skønhed – før vi ønsker hinanden god dag, og hun går videre.

Der var kontakt. Jeg oplever tit, at det sker, når vi er ude og tage billeder. Ligesom når man har hund. Det er et signal om, at man har en bestemt interesse – og andre med samme interesse kobler sig på.

Det er dejligt. Jeg bliver altid så glad.

Og så tænker jeg: Gud, hvad kan du bruge det til? Åh, kære Gud – brug det til noget!

Og ind imellem sker der noget… som den tidlige morgen, hvor samtalen med et ægtepar pludselig bevægede sig forbi mine morgen-andagtsstunder derhjemme… Åh, kære Gud, rør ved noget i deres liv…

Min kære Gud… jeg giver dig hver eneste kontakt… jeg lægger dem i dine hænder til din velsignelse… lad venlighed, fælles interesse og gode snakke åbne nogle døre til noget, hvor du kan røre vores liv… Tak for alt det i skaberværket som begejstrer os… og som vidner om dig!