“Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde skal kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Jesus, det er vildt, hvad du gjorde! Jeg tænker tilbage – med meget stor glæde! Vi var i Sudan. Jeg kæmpede med glæden – eller manglende samme. Og jeg bad dig om noget om glæde… om glæden… Efter kort tid kom et Adventnyt – temanummer om glæden! Vildt! Vildere – for det kom flere måneder senere end det skulle. Endnu vildere – vi havde allerede det eksemplar liggende i skuffen! Wau, Jesus. Jeg tænkte: Hold op! Du vidste allerede for flere måneder siden, at jeg ville bede om…

Det her er tillid i virkeligheden: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6). Ja. To dage før jeg skulle rejse til Norge og være taler på en kvindeweekend, mærkede jeg noget, der kunne minde om begyndelsen på forkølelse. “Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (vers 7). Og hvordan så det? Gud havde forberedt mig på det. Ja, han havde givet mig så meget allerede, som fortalte mig, at situationen var hans – og at jeg nok skulle blive klar. Ugen forinden havde jeg hørt…

Der er noget grænseoverskridende og angstprovokerende i at være nøgen foran Gud. Hvilket samtidig er lidt bizart – for Gud ved jo allerede, hvad der er inderste inde – og så elsker han mig i øvrigt uendelig højt! På min sommerferie havde jeg en stund, hvor jeg følte mig helt nøgen foran Gud. Ja, ved hans nåde, faktisk. Han brugte min fysiske tilstand – ondt i et ben, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville kunne gå. En begrænsning, som jeg ikke brød mig om. Ja, i øjeblikket føltes det som en trussel mod min livslykke. Jeg lå i min seng i mørket og kæmpede. Lagde det frem til…

Det var sengetid. Jeg knælede ved min seng. Lagde alt det, der var i mit sind, frem for ham. Det som gjorde ondt. Det som bekymrede. Jesus, du må åbenbare dig for mig! Jesus, jeg orker ikke at bære det mere! Han gav mig ord fra Bibelen, som mættede mit sind, og i hans arme lagde jeg mig til at sove. I løbet af natten kom et par strofer fra en sang i mit sind, noget med brød og vin, og at han gør min byrde til sin. Melodien var der også. Det var ikke en, jeg havde sunget de sidste uger – og jeg var ikke i tvivl om,…