-
Energi lige til jeg kom hjem
Jeg var ude for at prædike et stykke væk fra mit hjem, så jeg besøgte samtidig en veninde. Det var dejligt. Jeg kom i seng samme til samme tid, som jeg plejede, men det blev en af de nætter, hvor jeg sidst på natten blev holdt vågen af nogle tanker i stedet for at sove. Selvom jeg lå i min seng, til jeg skulle op, var min nat blevet lidt kortere. I min morgenstund med Gud overgav jeg det hele til ham. Ja, hvis ikke han gør forskellen – så gør en prædiken ingen forskel. Og jeg bad ham også om energi til dagen. Det fik jeg. Da min veninde…
-
Livsrejsen – med ham i hånden
Hun kiggede på mig, og jeg fornemmede noget særligt over hende. Måske havde hun allerede sagt, “der er noget, jeg må fortælle dig.” Jeg kunne ikke helt aflæse hendes følelser. Bare dette særlige. En vis alvor. En tøven eller søgen efter de ‘rigtige’ ord. “Jeg skal på en ny livsrejse…” hun holdt en lille pause… “det er spændende, hvad Gud har til mig på den…” hun kigger mig lige i øjnene: “jeg har fået brystcancer.” Det var så uventet. Det var 12 år siden, hun havde haft brystcancer i det andet bryst. 10 år efter havde de sagt, at hun var helt rask, og at man ikke ville forvente brystcancer…
Du vil muligvis også synes om
Jeg gav en lille bekymring til Jesus
Hans fjender troede mere på ham end hans venner
Grænser for grænseløs ondskab
-
At hvile i hans plan
Jeg kan hvile i hans plan – med jublende glæde – og også give slip, når jeg ikke forstår. Den ene aften var jeg ‘på’. Nå, nej, der var også vigtige ting dagene før og efter – men lige den aften ville det være ret bøvlet, om jeg ikke var der. Dagene op til var jeg forkølet. Natten efter fik jeg tandpine. Tilfældigt? Op til havde jeg faktisk været ret ubekymret – Gud havde lagt løftet i mit sind: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Ja, vi havde bedt om…
Du vil muligvis også synes om
Så meget var ikke meningen
Bøn, når det er op ad bakke – i tro
Hold ikke fast i oprør mod Gud
-
Vær ikke bekymrede – sig tak!
Det her er tillid i virkeligheden: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6). Ja. To dage før jeg skulle rejse til Norge og være taler på en kvindeweekend, mærkede jeg noget, der kunne minde om begyndelsen på forkølelse. “Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (vers 7). Og hvordan så det? Gud havde forberedt mig på det. Ja, han havde givet mig så meget allerede, som fortalte mig, at situationen var hans – og at jeg nok skulle blive klar. Ugen forinden havde jeg hørt…
Du vil muligvis også synes om
Intet og ingen kan skille dig fra ham
Så elsket – hver dag i året, der gik
Dejligt at se dig her
-
Jeg var nøgen foran Gud – og blev dækket af kærlighed
Der er noget grænseoverskridende og angstprovokerende i at være nøgen foran Gud. Hvilket samtidig er lidt bizart – for Gud ved jo allerede, hvad der er inderste inde – og så elsker han mig i øvrigt uendelig højt! På min sommerferie havde jeg en stund, hvor jeg følte mig helt nøgen foran Gud. Ja, ved hans nåde, faktisk. Han brugte min fysiske tilstand – ondt i et ben, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville kunne gå. En begrænsning, som jeg ikke brød mig om. Ja, i øjeblikket føltes det som en trussel mod min livslykke. Jeg lå i min seng i mørket og kæmpede. Lagde det frem til…
-
Bønnesvar i nattens stilhed i mit trætte sind
Det var sengetid. Jeg knælede ved min seng. Lagde alt det, der var i mit sind, frem for ham. Det som gjorde ondt. Det som bekymrede. Jesus, du må åbenbare dig for mig! Jesus, jeg orker ikke at bære det mere! Han gav mig ord fra Bibelen, som mættede mit sind, og i hans arme lagde jeg mig til at sove. I løbet af natten kom et par strofer fra en sang i mit sind, noget med brød og vin, og at han gør min byrde til sin. Melodien var der også. Det var ikke en, jeg havde sunget de sidste uger – og jeg var ikke i tvivl om,…
Du vil muligvis også synes om
Ledt til overlevelse
Det gør forskel, at jeg rører ved Jesus
Tom og trængende
-
Favnet af ham, fyldt af hans Ånd
I løbet af sommeren er det blevet til mange badeture i Storebælt. Jeg elsker det. Særlig de stille morgener hvor jeg har øjeblikke, hvor jeg er der helt alene ved stranden. Jeg går ned i det kølige vand, er næsten helt stille med min krop, og så ser jeg ofte mod solen i øst og er i hans egen lysstråle. Ja, og jeg kommer til at tænke på dåben og Ånden: “Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet glæder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud…
Du vil muligvis også synes om
Frygt ikke mørket…
Ikke blot med mig – foran mig!
Lev dit liv nu – det slutter…
-
Jeg dropper tilliden til mig
Er det nu ikke så voldsomt? Jo, det er det. Og til tider ganske svært, faktisk. Ja, for nu at være ærlig… Altså, jeg elsker min daglige stund med Gud… Jeg vil ham gerne… Men valget om, hvorvidt det skal være ham eller mig, er der nok stort set hver eneste dag. Fra dagens begyndelse. For mig kan det se sådan her ud: Jeg kommer hen til min sofa. Jeg har min Bibel. Jeg glæder mig til at skrive noget her. Jeg har måske allerede nogle ideer. Og – så er der noget inden i mig, som har tendens til at ‘jappe’. At jeg suser derudaf med mit uden rigtig…
Du vil muligvis også synes om
Hvad er det for en historie?
Glæden i dit hjerte er en gave fra Gud!
Havde han ret til at være så vred?
-
Han lyttede til Guds alarmklokke: væk fra lysthuset
Han læste i bogen Hans plan og min skrøbelighed – “Hans plan var at leve blandt syndere” (side 86), og han delte en historie fra sit liv – “ja, leve blandt os!” – sagde han. Han fortalte, at han i 1995 var gået ud ad porten i Vartov og havde mødt Jesus – og han fik et helt nyt liv! Siden har han levet et liv fyldt af så meget glæde og begejstring for Jesus! I 2001 gik han ud ad en anden port. Han fortæller: “Jeg var taget til domkirken og universitetet i Lund, som jeg gerne ville se. Da jeg kom ud fra domkirken, så jeg en gul…
