Dette specielle vers: “I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellig slags” (Jak 1,2), kan godt udfordre os lidt… Jakob fortsætter – at det handler om, at prøvelserne eller modgangen leder os i den rigtige retning på vores livsrejse – og derfor kan vi glæde os, og det kan være en medgang på et højere plan. Han siger videre: “I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget” (vers 3-4). Og tro – det handler i virkeligheden ikke om mig…

En ting er at kende til det, Jesus har sagt. En anden ting er virkelig at tro det, når krisen kradser… Så: Hvad tror du egentlig, Martha? Martha og Marias bror Lazarus var død. Jesus var måske kommet for sent… som ” Martha sagde til Jesus: ‘Herre, havde du været her, var min bror ikke død’ “ (Joh 11,21) – hun var sikker på, at Jesus kunne have helbredt Lazarus. Derfor havde de jo også sendt bud til Jesus med beskeden: “Herre, den, du elsker, er syg” (vers 3). Men Jesus var ikke kommet – i tide. Så Martha fortsætter med at sige: “men selv nu ved jeg, at hvad…

Lazarus var syg. Alvorligt syg. Dødens greb omkring ham sås allerede. Familien var urolige. Vennerne var urolige. Og de sendte bud til Jesus: “Herre, den, du elsker, er syg” (Joh 11,3). Det var tillid. En tillid som mødte en lidt mærkelig ikke-handling fra Jesus. Jesus kom nemlig ikke med det samme. Jesus nåede ikke engang frem til den syge mand. “Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven” (vers 27). Lazarus var død. Men det var efter planen. Efter Jesus’ plan. Måske bizart for mennesker. Men Jesus havde gang i noget, der var større. Og han havde allerede med det samme fortalt…

Nogle gange udfordres vi af, at vi kun får Guds ledelse trinvis. Vi vil så gerne se ruten ‘hele vejen’ for vores tryghed og mening. Men Gud leder – en dag ad gangen. Gud ønsker at lære os at have tillid til ham – uanset hvordan fremtiden ser ud. Og så vil han sørge for os: Nu. Elias oplevede det. Det var tørke. Elias var fra Tishbe i Gilead, vest for Jordanfloden. Og nu sender Gud ham af sted: “Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig” (1…

Gud har lovet mig fred i hjertet i denne verden. Men det er også det. Krige og kampe stopper aldrig på denne jord. Der er verdenskrige og nabokrige, kampe i familier, stridigheder i menigheden, magtkampe i samfundet eller på jobbet, kampene i mit eget sind til tider – ja, nogle gange skubbes der nok så voldsomt til min fred indeni – og jeg må igen give ham mine kampe. Det er vidunderligt at mindes, at det lille Jesubarn blev født, og englene sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden!Fred til mennesker med Guds velbehag!”(Luk 2,14) For hvor har jeg brug for Jesus! Kærlige Jesus der så og…

Måske var du med i går, da kong Hizkija fik bud fra Herren gennem Esajas, at Gud ville tage sig af modstanderen, assyrerkongen Sankerib. Og, som Gud havde sagt, så skete der noget, der fik Sankerib til at tage hjem – Nubiens konge var nemlig på vej for at angribe Assyrien. Men Sankerib sendte så lige et bud af sted med et brev til Hizkija, hvor han bl.a. skriver: “Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle…

Måske var du med i går, da vi så på, hvor hårdt assyrerkongen Sankerib pressede Hizkija og hans folk, og hvordan kommandanten hånede dem og sagde, at de ikke skulle stole på Gud. Da Hizkija hørte hånen fra kommandanten, “flængede han sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens tempel,” og så sendte han bud til profeten Esajas: “Måske har Herren din Gud hørt alt, hvad kommandanten har sagt. Hans herre, Assyriens konge, sendte ham for at spotte den levende Gud; men Herren din Gud skal straffe ham for de ord, Herren din Gud har hørt. Nu skal du rette en bøn til ham for den rest,…

Hizkija var konge, og “han stolede på Herren, Israels Gud; hverken før eller siden så man én som ham blandt alle Judas konger. Han holdt fast ved Herren” og “Herren var med ham, så han havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig” (2 Kong 18,5-6.7). Juda rige havde været underlagt assyrerkongen, men Hizkija “gjorde oprør mod assyrerkongen og ville ikke længere være hans vasal” (vers 7). Og så kom assyrerkongen Sankerib mod Juda igen. Kommandanten sendte så disse ord til Hizkija: “Sig til Hizkija: Dette siger storkongen, Assyriens konge: Hvad er det, du stoler på? Mener du, at ord alene kan være råd og styrke i krig?…

Med stort set alt andet vil man ellers sige, at vi skal overveje først? Men nej – kom til Jesus med det samme – uden halve eller hele beslutninger – uden at du har tænkt dig igennem det hele… Bare kom! Faktisk har jeg lige en temmelig dårlig historie på, at Josva og hans folk ikke gik til Gud først. Det var da gibeonitterne bedrog dem til at indgå en pagt med dem. “Så tog mændene imod noget af deres mad, uden at de rådspurgte Herren. Josva lovede dem fred og sluttede pagt med dem” (Jos 9,14-15). Uden at de rådspurgte Herren! De løb foran Gud. Derfor skete noget, der…