Historien om en ikke-egoistisk Gud

I går forlod vi Jonas, som var så ualmindeligt vred. Dødeligt vred. Vred i sin selvoptagethed.

Jonas var optaget af Jonas.

Hvad var Gud i grunden optaget af?

Jonas’ Bog afslutter med denne dialog mellem Jonas og Gud:

“Da sagde Gud til Jonas: ‘Har du ret til at være vred over olieplanten?’

Han svarede: ‘Jeg har ret til at være dødeligt vred.’  

Da sagde Herren: ‘Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat.  Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?’ “

Wau! Gud er optaget af 120.000 mennesker! Som han undskylder for deres famlen rundt i livet! Disse mennesker har jo netop søgt ham! Og Gud er optaget af en utallig mængde dyr. Dyr, som han har skabt til liv!

Gud elsker: Mennesker og dyr!

Gud – er ikke som mennesker – optaget af sig selv.

Gud tilpasser ikke sine handlinger efter, om hans renommé nu bevares smukt.

Gud tager ansvar i en verden fuld af synd – med risiko for at blive anklaget for ikke at være retfærdig og kærlig.

Gud kom ikke for at sidde under en olieplante i skyggen – Gud kom og døde på et kors!