At have tillid
-
Dit eneste sikre fikspunkt i mørke og lidelse
Vi så i går på Jobs lidelser. Grufulde og ubærlige. Men han gik igennem dem. Han gik igennem dem med al den mentale smerte og kamp som følger med. Og i alt det tabte han aldrig sit fokus på Gud af syne. Han siger: “Dog ved jeg, at min løser lever,til sidst skal han stå frem på jorden.Når min hud er skrællet af,når mit kød er tæret bort,skal jeg skue Gud;ham skal jeg skue,ham og ingen anden skal mine øjne se.Mit indre fortæres af længsel.”(Job 19,25-27) Job lagde sig i Guds arme. Job vidste, at når dette liv, denne jord en dag er overstået – så skal vi leve sammen…
-
Grænser for grænseløs ondskab
Pyha, ligner det ikke nærmest grænseløs ondskab? Job. Først kommer en mand og fortæller, at hans okser og æsler lige var blevet stjålet, og hans folk slået ned. Han er endnu ikke blevet færdig med at fortælle, da den næste kommer og fortæller, at ild kom ned fra himlen og fortærede Jobs får og karlene, som passede dem. Og endnu mens han fortæller, kommer en tredje og fortæller, at hans kameler og karlene, der passede dem, er blevet henholdsvis stjålet og slået ned. Og så kommer den fjerde og fortæller, at en storm har ført til, at Jobs ældste søns hus er faldet sammen – og alle Jobs børn er…
-
Han havde tabt sin dømmekraft
I går så vi på, at Farao forhærdede sit hjerte og ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Selvom den ene plage kom efter den anden – så trodsede Farao Gud hver gang, at en plage stoppede. Efter israelitterne havde forladt Egypten, skete det igen. Gud lod israelitterne slå lejr et sted, som fik dette til at ske: “Så vil Farao tænke: ‘Israelitterne er faret vild i landet; ørkenen har lukket sig om dem.’ Jeg vil gøre Farao hård, så han sætter efter dem, og jeg vil vise min herlighed på Farao og hele hans hær. Så skal egypterne forstå, at jeg er Herren” (2 Mos 14,3-4). Og det skete: “Da…
-
Når tiden er inde, og Gud befrier fra ondt
Tiden var inde. Der var gået lang tid, før den var inde. “Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år” (2 Mos 12,40). Det var en tid, som begyndte godt og endte rigtig skidt. Israelitterne kom til Egypten som Josefs kære familie og fik den bedste del af landet. De endte som slaver. Men deres skrig og suk nåede Guds ører. Og nu var tiden inde for befrielse! Farao nød at have slaver. Han gik ikke ind for at behandle dem ordentligt, han ville bare have mest muligt ud af dem. Han ville begrænse dem og holde dem nede. “De tvang dem til trællearbejde og gjorde livet surt for…
-
Bed Guds ord – og bliv let som hinden
I går læste vi verset: “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,34) Præcis det samme vers bruger Habakkuk i denne sammenhæng: “Jeg vil juble over Herrenog fryde mig over min frelses Gud.Gud Herren er min styrke,han gør min fod let som hindensog lader mig løbe over højderne.”(Hab 3,18-19) Jeg tænker, at Habakkuk tidligere har oplevet – enten at Gud har opfyldt dette løfte – eller andre af sine løfter. Han har fundet løftet i Davids salme og taget det til sig. Han ser, at det er sandt i hans liv. Og fuld af tillid priser Habakkuk Gud: Du gør det! Og du gør det…
-
Hvad nu hvis bjerget ikke flytter sig?
Det var Jesus som sagde: “Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer” (Matt 17,20). Men hvad nu hvis det ikke flytter sig? Så er det måske, fordi Gud i stedet vil lade dig bestige det… “Ved din hjælp stormer jeg volde,ved min Guds hjælp springer jeg over mure.” “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,30.34). Gud har mange veje, hvor du ingen ser. Kære Gud – vil du flytte denne udfordring – eller vil du give mig…
-
Livsrejsen – med ham i hånden
Hun kiggede på mig, og jeg fornemmede noget særligt over hende. Måske havde hun allerede sagt, “der er noget, jeg må fortælle dig.” Jeg kunne ikke helt aflæse hendes følelser. Bare dette særlige. En vis alvor. En tøven eller søgen efter de ‘rigtige’ ord. “Jeg skal på en ny livsrejse…” hun holdt en lille pause… “det er spændende, hvad Gud har til mig på den…” hun kigger mig lige i øjnene: “jeg har fået brystcancer.” Det var så uventet. Det var 12 år siden, hun havde haft brystcancer i det andet bryst. 10 år efter havde de sagt, at hun var helt rask, og at man ikke ville forvente brystcancer…
-
Tag imod livet i tro – og sig tak
At tage imod livet i tro – det er noget, vi vokser i. Det er ikke altid bare let – og jeg vil godt tilføje, at Gud godt kan rumme, at du råber din frustration ud til ham! Ja, faktisk ikke bare tror jeg, men jeg ved, at han altid er glad, når du kommer til ham med det, der er i dit hjerte! Så: Tro. Og det er sådan, at livet er fuldt af det, der kalder på troen, udspænder troen, udfordrer troen, styrker troen. Og måske er det alt sammen en og samme sag. Der er noget skrapt over disse ord: “Mine brødre, I skal kun regne det…
-
At hvile i hans plan
Jeg kan hvile i hans plan – med jublende glæde – og også give slip, når jeg ikke forstår. Den ene aften var jeg ‘på’. Nå, nej, der var også vigtige ting dagene før og efter – men lige den aften ville det være ret bøvlet, om jeg ikke var der. Dagene op til var jeg forkølet. Natten efter fik jeg tandpine. Tilfældigt? Op til havde jeg faktisk været ret ubekymret – Gud havde lagt løftet i mit sind: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Ja, vi havde bedt om…
-
En Gud, der gør, hvad han vil
Hvad tænker du om Gud, når du læser dette vers: “Vores Gud er i Himlenog han gør, hvad han vil.”(Sl 115,3; Bibelen på Hverdagsdansk) Det, første jeg tænker, er: Wau, jeg har en Gud, som kan gøre alt, hvad han vil! Gud er virkelig almægtig. Det er stort. Også større end hvad jeg kan forstå. Samtidig tænker jeg: Wau, han er også tålmodig. Virkelig tålmodig. Tænk at en kærlig Gud udholder så meget ondt, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi virkelig kan lære kærligheden at kende. Så tænker jeg: Hmm, det er også lidt svært at forstå. For hvordan kan han være kærlig – og samtidig kan han…