-
Ret til at få noget af din chefs tid?
Ja, selvfølgelig har en medarbejder ret til at få noget af sin chefs tid – ellers kan han jo ikke løse sin opgave. Det er chefen, som sætter rammerne for opgaven – fortæller hvis det er en del af noget større, hvad der forventes i løsningen af opgaven, hvornår den skal leveres, hvem målgruppen er osv. Og hvis medarbejderen går i stå, så hjælper chefen ham videre. Men der kan være udfordringer med chefens tid. Hun er optaget af mange andre opgaver en dine. Hun har mange andre medarbejderne end dig. Og det er chefen, der prioriterer, hvad det er vigtigst, at hun bruger sin tid på lige nu –…
-
Du er ikke dine følelser
Hun skulle til eksamen. Det rodede i hendes hoved, ja og i hendes krop. Ikke mindst om natten. Overvældende følelser, ja, måske en blanding af frygt og panik. Følelsen af ikke at kunne nå at få læst det hele. Følelsen af slet ikke at kunne noget. Følelsen af at det her kom slet ikke til at gå. Kender du det? Følelser om natten. Ikke nødvendigvis i forhold til eksamen men til et eller andet, som lige nu er stort i dit liv. Nej, jeg siger ikke, at følelser ikke har betydning eller er et barometer på noget. Men følelser er ikke altid sande: Hun kunne jo noget! I øvrigt nåede…
-
Sådan sender Gud dig i dag
Gud, også jeg er tiltrukket af den brændende busk, hvor du er. Jeg må tættere på… og jeg hører din stemme: “Tag dine sandaler af, for et sted, du står på, er hellig jord” (2 Mos 3,5), Gud jeg betages – tænk, stedet her er helligt, fordi du er. Og du er her – sammen med mig! Åh, min Gud – jeg elsker din nærhed. Mit hjertet knæler, mine fødder er bare, mit sind er åbent, jeg lytter: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud” (vers 6). Åh, mit hjerte fryder sig: Du er alle løfters Gud! Du er den Gud, som altid har åbenbaret…
Du vil muligvis også synes om
Tør du bygge på det sikre?
Er du passioneret – og får folk med dig?
Guds ledelse
-
Uden sko på – som om jeg er nøgen…
Moses var i grunden en helt almindelig mand – som du og jeg er helt almindelige – hver eneste dag passede han blot sit job, fårene han vogtede. Én dag åbenbarede Gud sig særligt for ham: Han lod ilden brænde i en busk uden at brænde busken, og han talte til Moses inde fra busken: “Tag dine sandaler af…” (2 Mos 3,5)… og her møder vi lige nu Herren… På en helt almindelig dag… midt i vores almindelige liv… Vi stopper op hos Gud… og jeg tænker over, hvad det er, han siger til mig, igennem disse ord… Tag dine sko af… … Du har ikke noget, som virkelig kan…
-
At huske sammen – at styrke relationen
Kan du huske da vi gjorde/oplevede… – og så fyldes rummet af minder og varme, vi ler over de samme ting igen, vi gyser over svære ting, der alligevel lykkedes, vi nyder, at vi sammen har oplevet så meget! Ja, og det er jo lige præcis vores særlige rum, der, hvor vores relation lever og vokser… Jeg tror, at Gud gerne vil have sådan et rum med hver eneste af os! For også han bruger ordet husk! Da israelitterne kom til afslutningen på deres ørkenvandring og begyndelsen på livet i Kana’ans land, bad Gud dem huske. Husk mannaen, “for mennesker lever ikke af brød alene, men af alt, hvad der…
-
Han har dækket op, inden jeg kommer!
Det var morgen… Jeg knælede ned ved min røde sofa… Længselfuld og glad… : Gud, jeg ønsker bare at være sammen med dig, bad jeg, jeg beder dig bare om, at du åbenbarer dig for mig… Det var stille… jeg var stille… og jeg mærkede: Gud er her i stilheden sammen med mig… denne morgenstund; mere glæde fyldte mig, og hans fred… og jeg kom til at tænke på mannaen. Mannaen som Gud gav israelitterne i ørkenen. Hver morgen, når de kom op, så lå mannaen som “et finkornet lag ligesom rim på jorden” hen over ørkenen (2 Mos 16,14). Ja, og det er den samme Guds gaver, jeg kommer…
Du vil muligvis også synes om
Beder du om mere – får du mere
Er du en kvitter?
Behov for Helligånden?
-
Jeg gik skridtene i tillid til hans løfte
Sådan begyndte det med synd i denne verden: Eva gav slangen sin tillid i stedet for at give sin tillid til Gud. Og jeg tænker, at manglende tillid til Gud er inkluderet i rigtig meget synd… Pyha, jeg havde haft en nat, hvor nogle bekymringer havde ædt en luns af min søvn… træt og lidt ked af det stod jeg op… … men heldigvis havde natten ikke været uden Gud! Han gik skam ikke – og for ham og mig er det hele en del af vores fælles mål: Line-vil-gerne-have-(mere)-tillid-til-Gud… Suk, jeg tænkte, at roderiet ikke havde været, hvis jeg bare baby-trygt i tillid havde givet det hele til Gud:…
-
Guds tillid til mig er større, end min er til ham…
Han havde ellers sagt jeg en hel masse gange – Gud. Hvad jeg har set, jeg har hørt, jeg har lagt mig på sinde, jeg vil komme, jeg vil føre. Det sidste jeg inkluderede ham, Moses… “Jeg vil sende dig” (2 Mos 3,10). Men det ville Moses ikke… Han havde ellers lige set noget mirakuløst – en busk med flammer i, som ikke brændte. Der var Gud. Og Gud havde så talt til Moses, om alt det han ville. Og blandt alle Moses’ indvendinger kom denne: “Hvad nu, hvis de ikke tror på mig og ikke vil høre på mig, men siger: ‘Herren har ikke vist sig for dig!’ “…
Du vil muligvis også synes om
Nærhed – vi er sammen om det
Gud lader lyset skinne ind i dit hjerte
Forbøn – Guds vilje
-
Må jeg komme op i din båd?
Peter – og Jesus – var ved Genesaret Sø, og ja, der var rigtig mange andre mennesker også. Peter havde sin båd. Den lå i vandet. Der var plads. Så “Jesus gik om bord i hans båd” (Luk 5,3). Jeg kan høre spørgsmålet for mig: Må jeg komme op i din båd? Jeg kan høre spørgsmålet nu – i en bredere kontekst: Må jeg komme ind i dit liv? Må jeg være med i din arbejdsdag? Må jeg komme ind i din kirke? Må jeg være med i dit ægteskab? Peter havde plads… Har jeg plads i mit liv, i min arbejdsdag, i min kirke, i mit ægteskab… Der skete…
-
Kærlighedens sprog forstås af alle
Om du kunne alle sprog i verden – ja, og engles med – men ikke kunne kærlighedens sprog, så ville det ikke hjælpe dig meget. Er det måske ikke smilet i øjnene, som åbner op for relationer? En kærlig handling som gengældes med venskab? Mildhed og tålmodighed som giver en anden mod? Tiltrækkes vi ikke netop af mennesker, som viser os oprigtig opmærksomhed? Finder vi ikke netop ro sammen med den, som elsker sig selv og hviler i sig selv uden at skulle demonstrere eller prale for at være noget? “Kærligheden er tålmodig, og kærligheden er mild,” – Ih, hvor jeg føler mig godt tilpas sammen med dig! Her kan…
Du vil muligvis også synes om
Havørnen – en anden historie om Gud
Sex og had
Cykeltur – og liv – i blæsevejr
