At huske sammen – at styrke relationen

Kan du huske da vi gjorde/oplevede… – og så fyldes rummet af minder og varme, vi ler over de samme ting igen, vi gyser over svære ting, der alligevel lykkedes, vi nyder, at vi sammen har oplevet så meget! Ja, og det er jo lige præcis vores særlige rum, der, hvor vores relation lever og vokser…

Jeg tror, at Gud gerne vil have sådan et rum med hver eneste af os! For også han bruger ordet husk!

Da israelitterne kom til afslutningen på deres ørkenvandring og begyndelsen på livet i Kana’ans land, bad Gud dem huske.

Husk mannaen, “for mennesker lever ikke af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund” (5 Mos 8,3). Kan du huske den gang med mannaen… Tænk, hver morgen lå der manna på jorden til os – og vi kunne bare samle den op og lave mad af den! Og tænk en gang, om fredagen samlede vi alle sammen dobbelt så meget, og så holdt vi sabbatten fri.

Husk “dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år” (vers 4). Tænk, brugte vi virkelig de samme sko i 40 år! Ja, og vores tøj blev ikke den mindste smule slidt. Sikke et mirakel!

Wau – skønne ting at huske med og om Guds omsorg og kærlighed, ja hans ledelse hele vejen igennem deres ørkenvandring.

Hvad husker du på, som Gud har gjort for dig? … Åh, jeg elsker det, når vi sætter os sammen og deler historier om, hvad Gud har gjort for os… Min tro og tillid til Gud styrkes hver gang… Hans og min relation bliver stærkere… Måske skulle vi gøre det lidt oftere…

Skriv et svar