• At modtage

    Ikke længere kritisk

    Han kom med sit stille stærke vidnesbyrd: Jeg har egentlig haft den noget kritiske tilgang, men så har jeg det sidste 1½ år bedt hver dag om, at Helligånden skulle fylde mig… og Han har vist mig, at sådan skal jeg ikke være… Det gjorde indtryk på mig! Ja, hans historie er stærk. Hans tankegang er blevet forandret på grund af samfund med Herren! “Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til lydig fange hos Kristus” (2 Kor 10,4-5). Jeg gribes, når et menneske fortæller, hvordan…

  • At være elsket

    Du sørger for mig!

    Aftenstund ved sengetid. Mit hjerte råbte efter Herren. Åh, jeg længtes så meget efter ham. Åbenbar dig for mig, Herre, bad jeg. Jeg tænkte på alle de gange, han bare har talt til mig gennem det, jeg nu var nået til i Bibelen… Jeg tog Bibelen på Hverdagsdansk op, den lå ved siden af min seng… 2 Kongebog 17… Jeg læste… “Men de ville ikke høre efter. De var lige så oprørske som deres forfædre, der ikke havde tillid til, at Herren deres Gud, ville sørge for dem” (vers 14). Modtaget, Gud, jeg kan virkelig havde tillid til, at du vil sørge for mig! Jeg har tillid til, at du…

  • At modtage

    Kan jeg bede om alt?

    Kan jeg virkelig bede om alt? spurgte hun. Følelsen af, at jeg bare kommer med alle mine behov… det ene efter det andet… en lang liste… den ene dag afløses af den næste – med endnu flere behov… Åh, ja. Du må bare sige til Gud, at det er der, du er lige nu… Åh, Jesus, mine behov fylder bare så meget lige nu… Jeg vil gerne mere med dig, end bare mine behov. Men mine behov står ligesom i kø. De fylder alt. Vælter ud af mig. Er i vejen for alt andet. Kan vi begynde med dem? Og vil du så ikke lede mig videre til noget mere……

  • At blive brugt af ham

    Tjen – uden at få

    Ind imellem møder vi mennesker, som intet giver igen. … Eller gør vi? Jeg havde i al fald svært ved at skrive sætningen, fordi et eller andet inden i mig protesterede… Men, alligevel, hvis det nu er sandt… I al fald hører jeg Jesus siger, at vi skal give – også om vi intet får igen! Han nævner den sultne, den tørstige, den fremmede, den nøgne, den syge og den i fængsel. Vi kan godt mærke de store behov. Vi kan godt fornemme, at disse mennesker måske ikke har meget overskud til at give. Selvom et tak eller et smil også er noget, som det føles stort at få igen.…

  • At modtage

    Jeg vil bruge dig!

    Jeg vil bruge dig, Simon! Mig? Jeg, som lige var så frustreret. Træt efter en nat uden succes. Jeg hørte dårligt efter, hvad du sagde. Var irriteret da du gjorde dig klog på fiskeri. Gjorde kun modvilligt, hvad du sagde. Jesus, og så gjorde du det! Jeg blev så flov og skamfuld… “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand” (Luk 5,8). Hvor er du i dit liv? Er du frustreret over Jesus? Han gør ligesom ingen forskel i dit liv… selvom folk siger, han er tæt på… Trænger historierne om Jesus ikke rigtig ind i dit hjerte… så velkendte som de er… du hører ikke længere…

  • At være elsket

    Sanselig lykke

    Jeg jubler over Gud. Jeg fryder mig over, hvordan han har skabt mig. Jeg mærker total lykke… glæde… En stærk, dyb, glæde over livet, uden ord… Jeg mærker hans nærvær, himmelens Gud favner mig… Jeg oplever det, når jeg bader i havet. Når vandet favner mig, og jeg er der under Guds skønne himmel – hver dag med et nyt udtryk. Det er min krop, der sanser lykken… større end ord… større end mine tanker… men min bevidsthed griber det, som jeg føler, ser, mærker… Det er Gud, som taler til mig. Jeg oplever det, når jeg kører på min mountainbike igennem skov og mark, ser landskabet, lysets flimren, dyrene,…

  • At modtage

    Løfternes stub

    “Esajas siger: ‘Men så bliver en efterkommer af kong David født. Han er som en frisk kvist, der skyder frem af en træstub” (Es 11,1). Det er Jesus, som der tales om. Jesus, som kom i Davids slægt. Det er jo stubben, roden, som er fundamentet for, at der kan komme nye kviste. Men David var ikke som sådan fundamentet for Jesus… men det var alle de løfter, som Gud gav til David om, at en dag ville Jesus blive født. Alle Guds løfter blev opfyldt med Jesus. Ja, Jesus er garantien for, at Gud vil opfylde alle løfter. Guds løfter er grundlaget for hver eneste frisk kvist i mit…

  • At være elsket

    Hvorfor er jeg til?

    Hvorfor er jeg til? spurgte hun Fordi Gud elsker dig og gerne vil bruge en evighed sammen med dig! svarede jeg. En gang blev du dannet i mors mave… “Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv” (Sl 139,13). Gud var så tæt på, da du blev formet som foster “Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje” (vers 16). Det var som om hans hænder var lige så tæt på dig, som når hænder fletter en kurv… Det er ikke tilfældigt, at du er dig! Gud ville dig! Gud siger til dig: “Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor…

  • At blive brugt af ham

    Sendt for at elske

    Gud spørger: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” (Es 6,8). Er du klar til at gå for ham? Vil du gå ud og elske mennesker, som har brug for at mærke Guds kærlighed? Vil du fortælle dem, som er bundet af deres egne negative tanker, at de er elskede? At de har en høj værdi? Vil du vise dem det, ved at elske dem? Vil du tjene dem, så de kan mærke, at de betyder noget? Den, som føler sig så nøgen og gennemsigtig – vil du fortælle, at han betyder noget? At du holder af hende? At du bryder dig om den, han er? At…

  • At modtage

    Send mig

    Esajas hørte Herren sige: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Og Esajas svarede: “Her er jeg, send mig!” (Es 6,8). Men der var gået noget forud… Esajas havde set Gud! Han havde set lige ind i templet. Der sad Gud på en fantastisk trone og med et slæb, der fyldte templet. Der var smukke engle omkring ham, som priste Gud. Det var et fantastisk syn. Og også overvældende. Op imod Guds storhed og hellighed havde Esajas virkelig følt, hvor lille og syndig han selv var. Men det var ikke et problem for Gud. Esajas fortæller: “En af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han…