Forstanden rækker ikke

Jeg løber panden mod en mur, når jeg forsøger at styre det, som jeg ikke kan styre…

Jeg bliver træt, når mine tanker bliver ved med at kredse om noget, som jeg ikke kan løse ved at tænke på det…

Jesus præsenterer en enkelhed for os, som går ud over vores forstand:

“Du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige” (Matt 11,25). De umyndige, det er børnene. Her finder vi det enkle, tilliden, barnetroen – det er nok, at far kan finde ud af det – jeg behøver ikke selv at klare det.

Gud er her! Og han åbenbarer sig for mig. Han leder mig på den vej, jeg ikke kender. Han har styr på, og jeg kan give slip. Overgive mig.

Jesus fortsætter: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (vers 28). Stop med at forsøge at bære de byrder, som du ikke skal bære! Giv dem til far og slap af. Hvil i ham.

Jesus var selv: “sagtmodig og ydmyg af hjertet” (vers 29). Jeg slog sagtmodig op, det betyder stille sind. Ja, mit sind kan slappe af i ham… Jeg kan ydmygt slippe min egne forsøg på at kontrollere verden – i ydmyghed, det har jeg jo ikke kompetencerne til – men han har det!

Hvis jeg gør hans sindelag til mit – “så skal I finde hvile for jeres sjæle” (vers 29).

Tak for din hvile, Gud. Tak fordi du åbenbarer dig og din vej for mig. Tak for barnets nådegave – tilliden til dig: Far, du kan! Jeg kan le og lege – for du tager dig af alt det, jeg har brug for. Jeg giver dig min latter, jeg fryder mig i taknemmelighed – tak for livets gave!

 

Skriv et svar