At være elsket

Kritik fra mennesker – beskyttet af Gud

Hun anede det på forhånd: den kvinde ville være negativ overfor hensynet til en anden kvinde. Så da det skete, var hun ligesom forberedt. Og hun takkede Gud for både forudanelsen og hjælpen til at agere i det, som hun egentlig syntes var så svært.

Mennesker og mennesker imellem. Alt det negative. Det svære. Det som gør så ondt. Egoismen. Uretfærdigheden. Kritikken.

Men Gud slipper os ikke i det.

Jeg kommer til at tænke på den store kamp: Kampen mellem Gud og Satan. Så når vi stiller os på Guds side, så har vi med det samme fået en mægtig modstander. En, som bruger mennesker med negative ord, sårende bemærkninger, egoistiske handlinger, kritik, nedladenhed…

Så det er virkelig vigtigt at omringe alt, hvad vi gør og involverer os i med bøn. Bøn om englevagt.

“Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem” (Sl 34,8).

Guds engle er omkring dig! Guds engle er omkring den tjeneste, han har betroet dig. Han vil udfri!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *