At være elsket

Gud havde sørget for udvejen

Jesus er blevet født – Djævelen er klar til kamp.

Herodes er en nem agent. Hans jalousi og frygt for at miste tronen er et ideelt afsæt for fjendskab og ondskab: “og i Betlehem og hele dens omegn lod han alle drenge på to år og herunder myrde” (Matt 2,16).

Gud har allerede sendt Jesus til Egypten. En Herrens engel havde i en drøm sagt til Josef: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel” (vers 13).

Guds plan. Ja, og vi ser et glimt af Guds store plan!

Ca. 1.500 år tidligere havde Bileam profeteret: “En stjerne træder frem fra Jakob” (4 Mos 24,17), og vise mænd i Østerland var rejst til Israel, “for vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham” (Matt 2,2). Så disse mænd var kommet for at se barnet, og havde dyrebare gaver med: “Guld, røgelse og myrra” (vers 11). Så økonomien for deres rejse til Egypten var på plads.

Sådan en Gud har vi! En, som skaber fundamentet for vores udvej – længe før vi står med vores udfordring!

Ham kan du have tillid til med det, du står i lige nu! Guds kærlige hænder er om dig. Han har en plan for dig – og han skal nok sørge for, hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *