Han talte til mig

Jeg bladrer rundt i min Bibel… jeg kigger efter et sted, hvor jeg har skrevet en dato… Jeg finder 24/2 2019, skrevet med blå kuglepen – det står ved salme 126.

Jeg husker ikke længere, hvorfor jeg skrev datoen, eller hvad der skete… Men jeg har understreget nogle vers:

“Da Herren vendte Zions skæbne,
var det, som om vi drømte.
Da fyldtes vor mund med latter…
… ‘Herren har gjort store ting’
De, der sår under tårer,
skal høste med jubel.
Grædende går han ud…
… med jubel vender han hjem.”
(Fra vers 1,2,3,5 og 6)

Det var det, jeg oplevede den dag. Jeg havde bragt noget frem for Gud – noget, som gjorde ondt, som kostede, hvor jeg havde tårer… Og Gud ledte mig lige præcis til de vers…

Måske har jeg bladet forbi flere vers… andre gode vers… måske endda vers, som lignede… Men ved salme 126 var det Guds Ånd, som rørte mit hjerte. Indeni mig vendte han mit perspektiv. Han fyldte mig med fred og glæde. Jeg så hans store ting. Jeg mærkede hans jubel.

Betydningen af tingene i mit liv skiftede. Hvad betød mine små ting – når jeg oplevede Guds store ting? Mine tårer fordampede, da han fyldte mig med latter. Ja, skridtene i gråd var det hele værd – han var der jo hele tiden – og vejen frem blev til jubel…

Min skæbne er virkelig i hans hænder – og hans virkelighed for mig er større end mine drømme!

Til dig – mit lille vidnesbyrd – om en meget stor og skøn Gud! Giv ham dine tårer – modtag hans latter…