At være sammen med ham

Lang tid?

Synes du tre år er lang tid?

Tre år, hvor noget er vanskeligt… Tre år, hvor du møder meget modstand… Tre år med hungersnød, hvor din næring er sparsom… Tre år uden regn, hvor mere og mere omkring dig dør…

Er det længe at vente i tre år på et bønnesvar? Er tre år længe at vente på en forandring, som du håber på?

Hvis du er ligesom mig… så er tre år meget lang tid…

“Lang tid efter, i det tredje år, kom Herrens ord til Elias: ‘Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden.’ “ (1 Kong 18,1). “Det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder” (Jak 5,17).

Hvad står du midt i, som du synes har taget lang tid? Måske ikke engang tre måneder… måske langt over tre år…?

Fortvivl ikke! Gud er der – også selvom der går lang tid… også selvom tiden bare føles lang… Gud har ikke sluppet dig – han slipper aldrig! Gud er ikke ligeglad med din situation – for han elsker dig, og alt dit betyder noget for ham!

Herrens ord kom til Elias… Lyt! Lyt efter Herrens ord. Brug den lange tid til at lytte… til at lære Gud bedre at kende… til at kende hans stemme… Så bliver du helt sikker på, at du er i Herrens tid – og pludselig er det ikke så vigtigt længere, hvor lang den tid er…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *