At modtage
Vi får af Gud. Gaver og talenter. Tilgivelse. Retfærdighed. Tro. Muligheder.
-
Hun fik en krumme – tænk for et brød!
Den hedenske kvinde havde virkelig tro. Hun tog imod invitationen ‘mellem linjerne’, hvor en anden måske ville have været gået… Hun havde hørt om Jesus. Nu var han i hendes egn. Og hun kom for at få sin datter helbredt. Jesus svarede hende: “Lad først børnene blive mætte,” og når noget er først, kommer der jo også noget efter. Jesus forsatte: “For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde,” (Mark 7,27). Ordet Jesus bruger for ‘hunde’ er ‘kynarion’, og det er et ord for hunde, der hører til i hjemmet. Og kvinden svarer Jesus: “Herre, de små hunde under bordet æder da…
-
Herlige ting fra ham til dig
Det var en dejlig dag. Sabbat. Vi var i kirke på ferie. En kirke, som vi har været i mange gange efterhånden. Ja, og mange gange har jeg takket Gud for det verdensomspændende fællesskab, som jeg er en del af – kirke hjemme, kirke ude – altid et sted, jeg hører til – altid mennesker, som favner og inviterer ind – relationer. Denne sabbat var der først fællesspisning i det fri. Herefter var vi inviteret hjem til nogen, som det viste sig, vi havde mange snitflader med. Dagen sluttede med sang, læsning fra Bibelen, bøn. En dejlig dag gled over i en hyggelig tur ‘hjem’ til vores feriebolig. På sengekanten…
-
Gud nærer dig der, hvor der intet er
Når man virkelig læser ordene – så er det vildt! Først: “De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst” (Es 41,17). Men så: “Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke. Jeg lader floder strømme i det nøgne land, jeg lader kilder springe i dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld” (vers 17-18). Ser du det: Du står i noget, som er helt umuligt – og så gør Gud noget?! Du er hjælpeløs.Du er fattig.Der er ingen muligheder. Du er simpelt hen tørstig – og der er ikke noget vand. Og så – lige…
-
Jesus ser og møder din længsel
Jeg bad Gud om at være mig nær. Jeg lagde ting, jeg stod i, frem for ham. Og gennem sit ord talte han til mig: “Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham” (2 Krøn 16,9). Åh, hvor var det godt. Endnu før jeg bad, var Jesus aktiv – han spejdede rundt for at se: Er der nogen, der længselsfuldt søger mig? Er der en, der beder om min hjælp lige nu? Ja, der er Line. Han var der for mig! Og der kan du sætte dit navn ind. Han er der for dig. Jesus længes efter…
-
Der er liv i lyset – og det er en personlig ting
“I ham var liv, og livet var menneskers lys” (Joh 1,4). Dejligt. Fantastisk. Livet kommer til os med Jesus. Lyset kommer til os med Jesus. Men her kommer så det mærkelige? Det tragiske? En anden logik? … “Menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres” (Joh 3,19-20). “Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden” (Joh 1,9). Guds lys må oplyse mig. Det er en personlig ting. Det er livfuldt. Det er helende. Når mørket i mig oplyses af Jesus’ lys, så…
-
Sammen med ham ser det anderledes ud
En, der var født blind, kom til at se, faktisk! For første gang! Inden Jesus gav manden synet, sagde han: “Jeg er verdens lys” (Joh 9,5). Og så lavede han dynd af jord og spyt og smurte på den blindes øjne og sagde: ” ‘Gå hen og vask dig i Siloadammen!’ – Siloa betyder Udsendt” (vers 7). Manden blev seende. Manden blev glad. Jøderne var kritiske, dømmende og vantro. Forældrene til manden var bekymrede. Manden troede på Gud! Og – der sker en hel masse, når vi tror. Ligesom der sker noget andet, når mennesker ikke tror. Vi ser verden helt forskelligt. Som ‘afslutning’ på hele episoden siger Jesus: “Til…
-
Umuligt fordi du ikke har det, der skal til?
Sådan så disciplene situationen. Her stod de med tusinder af mennesker, som var sulte, og Jesus begynder at tale om mad. Det så umuligt ud. Jesus spurgte Filip: ” ‘Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?’ Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre’ “ (Joh 6,5-6). Filip kendte endnu ikke Jesus så godt, at han havde tanker om, hvad Jesus ville gøre… “Filip svarede ham: ‘Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver’ “ (vers 7). Men en lille dreng havde måske hørt om,…
-
Umuligt bare fordi han er langt væk?
Bønner, der bare når loftet… Oplevelsen af at Jesus er langt væk… Hvordan var det mon at være disciplene og høre Jesus fortælle, at han ville tage væk? Åh, hjælp – de havde været vant til at gøre alt sammen med Jesus i 3½ år. Men Johannes fortæller os historien om den kongelige embedsmand, som kom til Jesus for at få hjælp til sin dødsyge søn. Jesus gik ikke med faren. Jesus så aldrig sønnen. Men han sagde: “Gå hjem, din søn lever” (Joh 4,50). Afstanden – som vi oplever – betyder ikke noget for Jesus. Nej, der er faktisk ikke afstand! Jesus er med. Jesus ser. “Manden troede Jesus…
-
Umuligt bare fordi du har slidt med det længe?
“Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år” (Joh 5,5). 38 år! Det er længe! Hans situation er umulig. Finder du paralleller til dit liv? Længe? Umuligt? … Hvad kan du gøre? Han havde jo forsøgt… “Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen” (vers 7). Måske har du heller ikke et menneske, der kan hjælpe dig? Måske er det, som om muligheder og kilder er udtømte? Men nu kom Jesus forbi manden. Og Jesus er her med dig – lige nu. Hvad er så umuligt? Det er disciplen Johannes, som har valgt at inkludere denne beretning i sin evangeliefortælling om…
-
Vil du arve universets rigeste?
Vil du? Det er det eneste, det handler om: Guds barn er du, hvis du vil det. “Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke født af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Joh 1,12-13). Gud mener det: Hvis du tager imod ham, så giver han dig rettigheder som et barn. Arving til hele herligheden. Privilegier i forhold til adgang. Vil du tage imod? Altså, vil du tage imod så ernorme muligheder, som overgår alt, hvad du kan drømme om? Det er, hvad det er. Og det er…