Gud gav ham, hvad han bad om

Ja, sådan slutter historien: “Og Gud gav ham, hvad han bad om” (1 Krøn 4,10). Tænk så forunderligt! En sætning, som jeg gætter på, vi alle sammen ønsker, som en del af vores historie. Nu til bønnen:

“Jabes påkaldte Israels Gud og sagde:

• ‘Gid du vil velsigne mig
• og gøre mit område stort,
• gid din hånd må være med mig,
• og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte.’

Og Gud gav ham, hvad han bad om.” (1 Krøn 4,10-11).

Gud ved, at jeg intet er – uden hans velsignelse. Og han elsker at velsigne!

Gud ønsker, at mit liv må være en duft af liv til liv (2 Kor 2,16) – at jeg må ha’ en positiv indflydelse – være et vidne om ham. Med store ringe i vandet… Større end jeg kan forestille mig…

Ja, og Gud ønsker endnu mere at være med i mit liv – end jeg… Han vil gerne være med i alt! Med sin kærlighed, sine velsignelser, sin nåde, sin visdom… ALT!

Guds ønske, er at jeg skal have det godt – ikke ulykke, ikke smerte…

Vidunderligt, at Gud gav ham alt det!

De næste dage kigger vi på dem en for en.