Hvad med at tage det ind i dine bønner? Ja, jeg mener, bed ikke bare for dig og dit… læg ikke blot dine problemer frem for Gud… Men bed alt i sammenhæng med bønnen: Gør mig til en velsignelse! Nå, giver det mening? Lad mig se om jeg kan uddybe. Selvfølgelig skal du sige alt, hvad der fylder og optager, gør ondt og glæder. Alt. Ærligt. Når du siger det i sammenhæng med Guds plan for dig: Gør mig til en velsignelse, så anerkender du, at det er hans plan med dig, at det er derfor, du er skabt, og du åbner dig selv op for at lytte til hans…

Opstandelse – det handler om at en død bliver levende. Jesus opstod fra døden til livet. Forstår du virkelig, hvad det betyder? Det kan godt spænde tanken lidt ud… Som vi kan læse om disciplene: “Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde” (Joh 20,9). Fra død til liv. “Men dette er skrevet, for at I skal tro, Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (vers 31). Fordi Jesus er, fordi Jesus er opstået, kan du få liv! Liv i et ellers dødt og livsløst hjerte. Er kærligheden død –…

Jeg gik en tidlig morgentur. Månen skinnede. Og jeg blev betaget af sceneriet rundt om månen. Så var der skyer bag og rundt om den. Så var det helt klart. Så var der ligesom en cirkel rundt om månen. Det skiftede igen og igen. Og jeg kom til at tænke på, at det er Guds vision for mit liv: at jeg som en måne hele tiden reflekterer solens lys, Jesus’ lys, uanset at mine omstændigheder hele tiden ændrer sig. “For Herren er sol og skjold,” (Sl 84,12) kan jeg læse i Bibelen. Og om Jesus, menneskesønnen, som Johannes ser i et syn: “Hans udseende var, som når solen stråler i…

Passionen lyste ud af ham. Han talte sig hurtigt varm. Det var historien om hans liv – sammen med Gud. Hvordan han havde mødt og oplevet Gud som barn og ung, gennem sit liv. Han fik den første bibel, da han blev syv år, og tidligt var han grebet af HAM – måtte dele ham, måtte blive præst. Og det blev han. Og som sådan har han tjent – altid. En historie om et menneske og Gud. Med paralleller til andre menneskers historier med Gud. Paralleller til min egen historie med Gud. Ja, for jeg mærker kaldet til at dele HAM! Gud er bare så stor og fantastisk – jeg…

“For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise”Er det dig, som mærker den gnavende sult efter noget mere? Er det dig, som kæmper for en anerkendelse, du aldrig har fået? Er det dig, som mærker at intet rigtigt tilfredsstiller længere? “jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke”Er det dig, som længes efter at være elsket? “jeg var fremmed, og I tog imod mig”Er det dig, som mærker tomheden i et ‘fællesskab’, hvor du ikke hører til? “jeg var nøgen, og I gav mig tøj”Åh, er det dig, hvor dit liv er krakeleret, og mennesker pludselig ser det inde bag ved, som de ikke kendte…

Jesus sagde: “Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt” (Joh 15,5). Se det for dig, at jeg står der i en æbleplantage og gnaver af æblet, imens det hænger på træet… Nej, vel. Æbler plukker man. De tages væk fra træet, og der spiser man det. Der er endda frø eller kerner inde i æblet, som kan sås og blive til nye æbletræer – væk fra modertræet, men lige så frodige og stærke, og med masser af æbler. Ja, der kommer en høst af æbler, som modertræet aldrig kunne have klaret alene. Billeder kan ikke sige alt… men jeg synes alligevel, at frugtbilledet giver…

Jeg ved ikke, om Jesus fik kvalme over hyklerne… men han siger det i al fald ret ud: “Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene” (Matt 6,1). Befriende ærligt. Gør ikke, hvad du gør, for at blive lagt mærke til af andre. Punktum. Men… måske er der et ord til os selv: “Pas på,” indleder Jesus. Pas på, fordi det er så snublende nær, at komme til at synes, at man er lidt god; at man lige bemærker, at andre synes, man er god; at man…

Jeg tænker mest det første… “I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker” (Matt 5,13). Selvfølgelig. Har man salt i sit køkken, der ikke er salt længere – så er der kun en vej med det: ud. Men uha… er der nogle, der så smider mennesker ud? Øh, måske gør vi det hele tiden faktisk… Et eller andet sted ved vi godt, om noget ‘virker’, eller det ikke gør… Jesus fortsætter: “I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller…

En særlig dag var lige foran dem. De skulle indvies til en særlig opgave i deres kirke. De glædede sig. Vi mødtes nogle dage forinden: Kommer du ikke? spurgte de. Åh, jeg vil så gerne, sagde jeg, men jeg er ikke sikker, jeg har noget andet, som jeg ikke helt ved, hvor lang tid tager… Da jeg fik kigget på det hele, viste det sig, at der lige var tre kvarter fra det ene sluttede til deres særlige gudstjeneste begyndte… Jeg blev fyldt med glæde over fornemmelsen af, at Gud havde lagt det hele til rette… Gud havde en plan… Ja, han rullede sin plan ud for mig for den…

Så “i de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth” (Luk 1,39-40). Ja, selvfølgelig skulle Maria besøge Elisabeth. Var det måske ikke, som om Gud selv havde givet Maria et tegn: Elisabeth! Da englen Gabriel havde fortalt Maria om Jesusbarnet, som hun nu bar, havde han fortalt, at den gamle, ufrugtbare Elisabeth var gravid! For “intet er umuligt for Gud!” (vers 37). Selvfølgelig måtte Maria se sin kære slægtning. De var jo to tjenerinder! Under Herrens specielle kald som mødre for to særlige babyer. Og som Elisabeth gik der – favnet af Gud i den…