• At modtage

    Hans fred løfter os op over modløsheden

    Nej. I verden kan vi ikke forvente at finde fred. Men Jesus efterlader os ikke uden fred. Tværtimod: Han efterlod disciplene og os med fred. “Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.” Freden fra hans eget hjerte bliver freden i dit hjerte. Det er en uovervindelig fred. Og det er modsat det, som verden giver: “Jeg giver jeg ikke, som verden giver.” Og verdens ufred mærker vi så alt for tydeligt. Ufreden kommer fra fjernsynsskærmen lige ind i stuen. Ufreden blusser pludselig op, mens man troede, man bare var i gang med at lave madpakker. Ufreden bor i vores soveværelser og parforhold. Ufreden bobler på arbejdspladserne, over hækkene,…

  • At modtage

    Han taler fred til dig – midt i trængsel

    Altså, det er Jesus, der taler fred til dig: “Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig.” Fred i ham! Det er stabilt. Det er fyldt med kærlighed. Det er en gave – fra ham til dig. Jesus erkender fuldt ud din livssituation med alt bøvlet… og desværre stopper det ikke: “I verden har I trængsler.” Åh ja. Mærker du det ikke…? Jesus, hvad så? Han siger til dig: “Men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh 16,33). Og sådan overvinder hans fred din trængsel. Ja, det er ikke dig eller din situation, det handler om. Det handler om ham. “Fred i mig,” sagde…

  • At have tillid

    Vær frimodig – han er hos dig – frygt ikke!

    Det stormer. Disciplene kæmper fra båden på søen. De er bange. Jesus kommer til dem, gående på vandet, og han siger tre ting til dem (Matt 14,27): Kære Jesus, tak! Jeg kan være frimodig! Jeg kan favne denne dag, gribe dens muligheder, gå ind igennem døre der åbnes. Jeg kan stå ved, hvem jeg er. Jeg kan tage skridt ind i det ukendte, jeg kan overraskes af ting, jeg endnu ikke ved om. Ja, for det er dig, som er lige her ved min side! Du er centeret i mit liv. Jeg ønsker ikke noget i mit liv, som er uden dig eller udenfor dig. Jeg takker dig for, at…

  • At være elsket

    Kærlighed – og livet med Gud – lever i relationer

    “Gud er kærlighed” (1 Joh 16). Og egentlig er de tre ord nok til at beskrive det. … Og så alligevel ikke – for vi lever i en verden, hvor så meget ikke er det, det giver sig ud for at være. Men Gud er kærlighed! Ægte kærlighed. Han elsker dig så højt, og han ønsker, at du skal opleve den livgivende, glædesfyldte kærlighed, som har ham som kilde. Og – det ligger i denne forunderlige opgave, som Jesus gav sine disciple: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Matt 28,19). Fællesskabet! Kærlighedsfællesskabet! Faderen, Sønnen og…

  • At have tillid

    Er der altid et formål?

    Et stort spørgsmål. Tør vi virkelig tro på, “at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (Rom 8,28)? Paulus turde. Han troede. Han skriver det uden tvivl: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.” I tro kan vi vide det. Jeg kan have så stor tillid til Gud, at jeg – i alt, hvad jeg oplever – kan vide: At det her, det ville ikke ske, hvis Gud ikke tillod det. Ergo må han også kunne bruge det til noget godt i mit og i nogens liv. Ergo er det ikke meningsløst – selvom det kan se sådan ud. Djævelen blev…

  • At have tillid

    Du er ikke en fiasko

    Fiaskoer er noget, vi skammer os over. Og hvis nu ‘hele verden ved det’, bliver det bare endnu værre… Var følgende en fiasko: “Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke” (Matt 14,30)? Peter, der nogle gange sagde noget, før han tænkte. Peter, som havde spurgt Jesus, om han måtte komme ud på vandet. Alle de andre sad i båden. Og nu sank Peter! Tro indebærer en risiko… Og pludselig så Peter ikke forbi stormen til Jesus… hans blik stoppede ved stormen. Men Peter fik en erfaring som ingen anden: Han gik på vandet sammen med Jesus. Og Peter oplevede, at med det…

  • At have tillid

    Stop med at være bange

    Vi bliver bange. Når ting sker, som vi ikke kan håndtere, oveskue eller være i, når vi er truet eller udsat – så reagerer vi med frygt. Og det kan være nok så stærke følelser. Jesus ved det. Han har selv skabt os med et følelsesmæssigt barometer. Disciplene var på vandet. I en båd. I storm. Og tilmed – da Jesus kom gående på vandet til dem – så troede de, at han var et spøgelse. Nu skreg de af frygt. Men Jesus lader dem ikke være i det alene. “Straks talte Jesus til dem og sagde: ‘Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!’ ” (Matt 14,27). Den græske form…

  • At være elsket

    Fra det bitre til kilder og palmer

    Måske var du med i går… det var så bittert! Men Gud ske tak og lov, så blev vandet friskt – og israelitterne døde ikke af tørst. Herfra gik de videre – og jeg synes bare, at du skal vide, hvor israelitterne så kom hen: “Så kom de til Elim. Dér var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet” (2 Mos 15,27). Elim var en oase. En oase i ørkenen. Et sted med hvile, fred, lykke. Alt det modsatte af det bitre vand. Ja. Gud formår at lede dig til en oase. Et sted med lægedom og glæde. Et sted så langt så langt fra det…

  • At være elsket

    Når livet er ulideligt bittert – kald mig Mara

    Livet var ulideligt. Bittert. No’omi havde været sulten. Var rejst. Havde mistet. Turen hjem til Betlehem havde sikkert været smertefuld. Men målet blev nået. Kvinderne så hende: “Det er jo No’omi!” (Ruth 1,19). Og No’omi betyder den yndige eller den venlige. Men No’omi følte sig hverken yndig eller venlig. Hun var bitter. “Kald mig ikke No’omi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem” (vers 20-21). Og Mara betyder den bitre. Åh. Mara. No’omi kender endnu ikke den fulde historie – at om lidt får Ruth Boaz, løseren der får No’omis slægt på…

  • At blive brugt af ham

    Et møde med Djævelens raseri

    Lucifer blev til Djævelen. Og han var rigtig sur. På Kristus. Fordi Kristus var mere. Djævelen var mindre. Men ville være mere. Det er ham, “den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden” (Åb 12,9). Forført til synd. Nu vil Jesus frelse os. Der er krig. For Djævelen vil ikke have frelsen. Heller ikke for os. Så “Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte” (vers 4). Djævelen ville af med Jesus! Men ikke nok med det: “Dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som…