Det var faren, der kom med sin søn til Jesus. Han kunne ikke selv. Og Jesus sendte den urene ånd ud af drengen: “Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død” (Mark 9,26). Det er omsorgsfuldt af faren, faren, som selv kæmpede med sin tro – eller vantro: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (vers 24), havde han råbt. Og det er er stort, at Jesus havde magten til at sende den urene ånd ud. Men hvad med drengen? Han lå der, som død. På jorden. “Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op” (vers 27). Denne…

Sådan landede min sidste juleferie: Vi kom ikke til Finland til familie, som planlagt – vi var begge sløje, så det gik ikke. Aftenen var kommet, hvor beslutningen måtte træffes. Åh, hvor var jeg ked af det – samtidig med en vis lettelse, da jeg tydeligt mærkede, at jeg ikke magtede (dagen efter viste det sig, at det var kold lungebetændelse), og også i tillid til at så havde Gud en anden gave til mig. Den efterfølgende nat vågnede jeg. Ked af det. Havde svært ved at sove. Og som jeg lå der i sengen, begyndte jeg på Fadervor. Jeg nåede ikke længere end til: “Vor Fader” (Matt 6,9). Min…

Salme 136 og vers 1: “Tak Herren, for han er god,hans trofasthed varer til evig tid.” Og så står der ellers i hver anden sætning i salmen: “Hans trofasthed varer til evig tid” – og det er ikke småting, det handler om! Tænk bare, hvis det var dit liv, det handlede om. “Han, som alene gør undere, hans trofasthed varer til evig tid” (vers 4). Næh, undere er ikke noget, Gud bare gjorde en gang, og så var det ‘overstået’. Gud gør stadig undere – i dag – måske flere, end vi er klar over… Til evig tid bruger han sin guddomsmagt ind i vores verden og liv. “Han kløvede…

Jeg havde gang i farveblyanterne og malebogen. Det blev fint. Jeg nød at se, hvordan de tre farver, jeg havde valgt, virkede sammen, og hvordan jeg kunne bruge dem på forskellige måder. (Se billedet). Det blev sengetid. Jeg lagde det fra mig. Sad og kiggede på det, jeg allerede havde lavet. Glædede mig til at se, hvordan det ville se ud, når jeg fik malet noget mere. Ja, jeg glædede virkelig til at komme tilbage. Og jeg kom til at tænke på Gud. Gud, der har givet mig den skaberglæde. Ja, ikke at skabe ud af intet som han gjorde, men skaberglæden ved at bruge alt det, han har skabt.…

Jeg blev mindet om det i november-december – mange nætter med voldsom hoste, så jeg ikke sov ret meget. Og i tillæg ømme hostemuskler, der skabte uro i nætterne, da hosten var aftaget. Pyha, jeg blev mega-flad. Ja, det føltes faktisk, som om det var svært at komme ovenpå. Som om, det var umuligt at blive rask, hvis ikke hele mit system fik mere hvile. Kan du ikke mærke dig ind i det? Du har sikkert prøvet noget lignende. Og en morgen ved min morgenandagt, tænkte jeg på, at jeg er skabt til at hvile først. Mennesket blev skabt fredag, og den første dag herefter var sabbatten, hviledagen. Åh, som…

Det var mørkt. Det var vådt. Det var vinter. Egentlig en hel almindelig morgen, hvor hun var på vej på arbejde. Og så alligevel. Hun besluttede, at hun ville tage en taxa fra banegården til sit arbejdssted for ikke at blive så våd og kold. Kære far, sagde hun stille indeni, lad der være en taxa til mig… Hun kom hen til opmarchområdet for de mange taxaer. Der holdt én. Og den var ledig! Glad hoppede hun ind med tak i sindet. Chaufføren var tidligt på den, fortalte han. Ja, egentlig plejede han først at møde en time senere – til specialkørsel. Men af en eller anden grund var han…