• At være sammen med ham

    Pas altid på hvad du siger

    Som den vise mand siger: “Hvad enten du har handlet tåbeligt ved at hovmode dig,eller du har tænkt dig om,så læg hånden på munden.”(Ord 30,32) Ord, der er sagt, kan jo ikke trækkes tilbage. Så – uanset – så hold igen med ordene. Han beder også: “Hold løgn og løgneord borte fra mig!”(Vers 8) Jeg tænker lige nu på den løgn, der kommer inde fra os selv. Det lille selvdrag eller tvist. Også det, der ikke er bevidst – vi ser blot tingene fra vores side, og kan nemt tale os selv til at tro, at det er sådan, som det tjener os bedst. Vi har brug for Gud, for…

  • At blive brugt af ham

    Gud bruger dig – som er skrøbelig

    “Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores” (2 Kor 4,7). Og hvad er det så for en skat? “For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: ‘Af mørke skal lys skinne frem,’ han har ladet et skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt” (vers 5-6). Vores skat er Jesus – og han fylder vores hjerter med lys. Dit eget, mørke hjerte – bliver fyldt med hans lys. Et skrøbeligt lerkar – fyldt med lys. Se…

  • At være elsket

    Lægedom og skønhed til dig, som er knust

    Se op – Gud er lige her. Han taler ind i din smerte med så stærke løfter. Tag din bibel og streg dem under, så du kan finde dem igen og igen! Han bringer: “lægedom til dem, hvis hjerte er knust” (Es 61,1). Også om du selv følger dig skyldig i din situation – så møder du et “nådeår fra Herren”, han vil “trøste alle, der sørger” (vers 2). Han giver dig:“Hovedpynt i stedet for aske,glædens olie i stedet for sørgedragtog lovsang i stedet for svigtende mod.”(Vers 3) Gud vil sammen med dig “genopbygge ruiner fra fortiden” (vers 4). Du, som er blevet undertrykt og misbrugt, og som kæmper med…

  • At være sammen med ham

    Dobbelt glæde til dig, der var undertrykt

    Undertrykkelse. Misbrug. Udnyttelse. Uretfærdighed. Det er voldsomme og svære ting, som desværre sker alt for meget i denne verden. Gud ser det. Og Gud har givet sine løfter ind i den situation. “Herren bliver en borg for undertrykte,en borg i trange tider;de, der kender dit navn, stoler på dig,for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.”(Sl 9,10-11) Uanset din situation – søg ham! Se det også billedligt for dig – en stærk solid uigennemtrængelig borg, som du kan komme ind i og være tryg. Gud har lovet, at han vil være det for dig. “For han, der hævner mord, husker dem,han glemmer ikke de hjælpeløses skrig.”(Vers 13) Du må…

  • At modtage

    Guds giver os mangfoldighed

    Der står i skabelsesberetningen: “Guds sagde: ‘Jorden skal grønnes: planter der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.’ Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt” (1 Mos 1,11-12). Og Gud skabte også: alle slags levende væsener i vandet, alle slags vingede fugle og alle slags levende væsener på jorden: alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud er mangfoldig! Han skabte en harmonisk forskellighed med plads til alle. Måske adskiller vi os nogle gange fra ham i ikke…

  • At være sammen med ham

    Gud skiller tingene ad for dig

    Gud begyndte med at skille tingene ad: “Gud sagde: ‘Der skal være lys!’ Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket’ ” (1 Mos 1,3-4). Lys blev skilt fra mørke. Og det er blevet endnu vigtigere siden. Mørke er blevet et symbol på det onde, det uigennemtrængelige, det vi ikke forstår, lysets modsætning. Det er svært at være i mørket. Det er stedet, hvor vi bliver bange. Føler os utilstrækkelige. Magtesløse. Forvirrede. Får ondt i maven. Har svært ved at sove… Når du har det sådan, så husk, at Gud ikke er væk i dit mørke – for selv mørket er ikke…

  • At have tillid

    Hvilen ved at være hans

    Når du er hans: “Mit folk skal bo på fredens boplads,i boliger, hvor tillid råder,på hvilesteder, hvor de kan være sorgløse.”(Es 32,18) Det er sandt, at dette ikke opfyldes til fulde her – men det begynder her! For Gud tager ansvar for sine – for dig. Gud fylder dig med sin fred, så du kan bo i fred hos ham – selvom der er uro omkring dig. Gud tager dig igennem en vækst, hvor du lærer ham bedre og bedre at kende, og din tillid til ham vokser – så den bliver mere og grundlæggende for hele dit liv. Og når du har tillid til ham: at han tager sig…

  • At være sammen med ham

    Ser du åbne døre og jævne veje

    “Jævn din vej foran mig!” (Sl 5,9) Guds vej i dit liv. Det er bare den bedste. Og han vil jævne den vej. Mange veje er ellers meget buklede… fulde af hump og skarpe kanter, bakker og modvind… Men Gud vil altså jævne sin vej foran dig. Ligesom vi også siger, at han vil åbne døre. Nogle gange er det måske tilmed sådan, at du ikke skal bruge mere krudt på de tunge veje… men bruge energien der, hvor mulighederne åbner sig op for dig… Måske er det Guds tegn til dig, at det er den vej, du skal gå… Åh nej, ikke sådan at forstå at du skal løbe…

  • At blive brugt af ham

    Gå i forbøn for dem, der foruretter dig

    Pyha, en skrækkelig historie som du ikke ville have lyst til at være centrum i. Job mister alt. Hans ‘venner’, som kommer for at ‘trøste’ ham – anklager ham i virkeligheden. Pyha. Det må føles så uretfærdigt! Uretfærdigt! Og uretfærdighed er noget af det sværeste at være i. Vred og magtesløs kan man blive. Og så kommer vi til det sidste kapitel i bogen. Efter Gud har svaret Job – egentlig uden at svare ham, men han har åbenbaret sin herlighed for Job – så sætter Gud tingene på plads og fortæller, at vennerne var på totalt gal vej med deres uretfærdige anklager. Og Gud siger: “Så skal min tjener…

  • At blive brugt af ham

    Paulus fik de andre med

    Paulus troede på Gud, og han var i gang med den opgave, som Gud havde givet ham. Nu var han på vej til Rom. Som fange. Det blev storm. Voldsom storm. “Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begynde de næste dag at kaste last over bord. Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud. I flere dage sås hverken sol eller stjerner, og det var stadig hårdt vejr. Til sidst svandt ethvert håb om vores redning” (ApG 27,18-20). Jeg fortalte i stykket Når du er hårdt presset af stormen, at Gud sagde til mit hjerte, at livets storme tjener til, at jeg kaster alt andet over bord end…