Det er mig!

Gomer var forvirret i forhold til, hvor kærligheden kommer fra. Det var svært at finde ud af, om hendes mand, Hoseas, egentlig ville være god ved hende – eller om han havde slette bagtanker. Ville han mon kontrollere hende? Eje hende? Ville hun miste sin frihed? Ville hun komme længere væk fra at finde det, som hun holdt af?

Vi kan have det ligesådan med Gud. Vi har ikke rigtig tillid til ham. Vi tør ikke helt overgive os – for vi er bange for at miste noget, som betyder meget for os. Vi forstår ikke, at Guds kærlighed er langt større – og at han vil skabe et endnu bedre liv for os, end vi nogensinde ville kunne selv.

Derfor må Gud nogle gange vise sig selv for os og løse noget af vores forvirring på denne måde:

“Hun ved ikke, at det var mig, der gav hende korn og vin og olie; jeg gav hende mængder af sølv og guld, som de brugte til Ba’al. Derfor tager jeg mit korn tilbage i rette tid og min vin, når tiden er inde; og jeg tager min uld og min hør, der skulle dække hendes køn.” (Hos 2,10-11).

Pludselig mistede ting deres værdi for Gomer – selvom de plejede at have værdi…

Læg mærke til at Gud gør det i rette tid. Han gør nemlig intet for at straffe os eller hævne sig. Han gør det af kærlighed, for at vi skal lære ham at kende. For at vi skal blive i stand til at modtage noget, som er endnu bedre. … Han elsker dig så højt! Han er ved at lede dig til at opdage endnu mere af ham…

Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket

Skriv et svar