• At have tillid

    Jeg dropper tilliden til mig

    Er det nu ikke så voldsomt? Jo, det er det. Og til tider ganske svært, faktisk. Ja, for nu at være ærlig… Altså, jeg elsker min daglige stund med Gud… Jeg vil ham gerne… Men valget om, hvorvidt det skal være ham eller mig, er der nok stort set hver eneste dag. Fra dagens begyndelse. For mig kan det se sådan her ud: Jeg kommer hen til min sofa. Jeg har min Bibel. Jeg glæder mig til at skrive noget her. Jeg har måske allerede nogle ideer. Og – så er der noget inden i mig, som har tendens til at ‘jappe’. At jeg suser derudaf med mit uden rigtig…

  • At have tillid

    Fjendskab – hvor sidder det henne?

    Det er ikke et trick-spørgsmål – helt enkelt: Fjendskab sidder i hjertet. Så, når Gud siger: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden” (1 Mos 3,15) – så må han gøre noget med mit hjerte! Et sygt hjerte… “Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem gennemskuer det?” (Jer 17,9). Menneskehjerter… Der kan elske den ene dag – hade den næste… Være loyale det ene øjeblik… svigte det næste… Holde fast i princip og retning i dette nu – flippe ud i det næste… Hvad er det, der sker? Synd! Har du oplevet djævelens rutsjebane? Det ene øjeblik tænker du, at noget er overstået og bedre –…

  • At have tillid

    Så grim og fæl er synden – så stor frelsen!

    Bibelen er bogen med de store kontraster. Først begynder den med, at alt er godt. Så fortsætter den med, at så meget godt mistes. Adam og Eva har mistes den nærhed, de havde med Gud – de gemte sig. De har mistet den grundlæggende tillid imellem sig – Adam gav Eva skylden. De har mistet deres hjem – de blev smidt ud af haven. De har mistet en søn – Abel blev dræbt af Kain. Og her står vi – læserne! Ansigt til ansigt med ondskab, der folder sig ud! Åh, jeg er så glad for alle Guds-signalerne! “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden” (1 Mos 3,15) – og…

  • At have tillid

    Morderen er bange for at blive myrdet

    Kunne det være dig? Åh, det er da lige et stramt spørgsmål at begynde med. Jeg har lige – igen – læst stykket, jeg skrev om, hvordan Kain – efter at han havde myrdet Abel – var bange for selv at blive myrdet. Og så satte Gud sit mærke på Kain for at beskytte ham. Nåde. Ja, nåde! Og pludselig så jeg en større historie – og den handler om mig! For jeg har syndet – og uden Guds beskyttelse, så er døden konsekvensen. Jeg har brug for, at Gud hver dag beskytter mig og giver mig sin nåde – livet, som jeg ikke fortjener. Gud må sætte sit mærke…

  • At have tillid

    Tillid til Gud når han dømmer

    Jeg bladrer i Esajas’ Bog, og læser de små overskrifter med kursiv. Dom over folkets ledere (3), Dommen over overklassens kvinder (3), Mod Babylonien (13), Mod Assyrien (14), Mod Filistæa (14), Mod Moab (15), Mod Damaskus og Efraim (17), Mod Nubien (18), Mod Egypten (19), Mod Jerusalem (22). Alle mennesker dømmes. For den slags: “Jeg straffer verden for dens ondskab,og de ugudelige for deres synd;jeg gør ende på de overmodiges stolthedog ydmyger voldsmændenes hovmod.”(Es 13,11) Det virker fair. Trygt. Ja, for hvordan skal jeg leve trygt, hvis der ikke gøres op med ondskab og vold? Og det er heller ikke rart at blive set ned på eller trampet på af…

  • At modtage

    Jesus vil give dig så meget!

    Og – vi læser de samme vers som i går – men nu har jeg markeret nogle andre ord: “Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.  For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk,  eller give ham en skorpion, når han beder om et æg?  Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til…

  • At modtage

    Jesus inviterer mig til at komme til ham!

    Her er versene – med mine markeringer: “Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.  For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg?  Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” (Luk 11,9-13). Ni gange er der ord, der…

  • At blive brugt af ham

    Kan en kirke være et læ?

    Jeg stod foran vores kirke i Nyborg og kom til at tænke på, hvordan udhænget giver læ. Der kan man stå i tørvejr. Tankerne bevægede sig videre… for ja, det er faktisk smukt, hvis vores kirke er et sted, hvor man kan finde læ… Et sted, hvor man kan komme og være tryg. Vide at man er elsket. Ja, endda uden at skulle fortjene det… Et sted, hvor man ikke bliver ‘angrebet’ eller set ned på. Et sted, hvor man helt enkelt kan glæde sig sammen med mennesker og sammen med Gud. Et sted, hvor man oplever tilgivelsen, og at man kan slippe det, der har givet fortrydelse. Få en…

  • At være sammen med ham

    Guds tale da jeg vandede blomster

    Varme dage. Blomsterne i krukkerne skulle vandes. Regelmæssigt. Som jeg stod der og bad morgenbøn, imens jeg vandede, brugte Gud naturens lignelse… Ja, for det er ikke nok at vande ‘kort’ – man skal vande så længe, at jorden får nok til at blive gennemvædet – tilpas i al fald. På samme måde med mit samvær med Gud. Når han vil fylde mig med Helligånden, er det heller ikke nok med et ‘øjeblik’ – jeg må også blive så længe sammen med ham, at jeg gennemvædes. Og ja – det skal være regelmæssigt – ellers tørrer jeg ud. Det ved jeg faktisk godt. I forhold til Gud kan jeg ikke…

  • At have tillid

    Jesus er med hele vejen

    “Lad os skabe mennesker i vort billede” (1 Mos 1,26), sådan begyndte det hele. Guddommen skabte sammen. Jesus var med – “ved ham og til ham er alting skabt” (Kol 1,17), han “grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk” (Hebr 1,10). Og da israelitterne gik i ørkenen, åbenbarede Jesus sig for dem og var med dem, som “en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus” (1 Kor 10,4). Og jeg tænker på sky- og ildsøjlen, som var med dem, da de kom ud fra Egypten: “Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en…