Morderen er bange for at blive myrdet

Kunne det være dig?

Åh, det er da lige et stramt spørgsmål at begynde med. Jeg har lige – igen – læst stykket, jeg skrev om, hvordan Kain – efter at han havde myrdet Abel – var bange for selv at blive myrdet. Og så satte Gud sit mærke på Kain for at beskytte ham.

Nåde. Ja, nåde!

Og pludselig så jeg en større historie – og den handler om mig! For jeg har syndet – og uden Guds beskyttelse, så er døden konsekvensen. Jeg har brug for, at Gud hver dag beskytter mig og giver mig sin nåde – livet, som jeg ikke fortjener. Gud må sætte sit mærke på mig, at jeg er under hans nåde – en ‘ret’ til at leve, som han giver mig.

Og den samme større historie fortæller mig også, at mit liv som synder ikke er trygt. At jeg, som ikke kan lide at blive talt grimt om – nemt kommer til at tale grimt om andre… Et minimord… Den glade lystmorder, som frygter at blive myrdet af andre… Ups. Det er faktisk grimt.

Grimt ja! Og det er en af pointerne med historien om Kain og Abel. Det er mega grimt. Og – historien handler ikke blot om Kain… men om mig… og dig…

Men i den historie træder løfterne også så stærkt frem – lige til dig!

“Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den” (1 Mos 4,7). Af nåde – fordi Gud er med os.

“Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel” (vers 15).

Af nåde vil Gud sætte sit eget blods-mærke på dig.

Fordi han elsker dig og tog konsekvensen, kan du undgå døden – han giver dig livet! Ja, et fantastisk liv, faktisk.

Kunne du tænke dig det?