“Vær stærke, fat mod,alle I som venter på Herren!”(Sl 31,25) Jeg ventede. Med en vis utålmodighed. På noget der var ret meget uden for min påvirkningsmulighed. Jeg havde gjort, hvad jeg kunne. Det handlede om, at nogen ikke kunne kom ind på denne hjemmeside. Noget virkede ikke. Alt fungerede set fra mit ståsted. Jeg havde ydermere opdateret alt, hvad der kunne opdateres, hvis det nu skulle have en indflydelse alligevel. Og jeg havde sendt spørgsmålet videre: Kan jeg gøre noget i denne situation? Så – hvad kunne jeg andet end at vente. Og – bede. Hov. Jeg tog mig selv i at bede ‘nedefra’. Ud fra min udfordring – som…

At vente. Er det dit speciale? Det er ikke mit. Men – jeg øver mig på det, og nogle ting er det lettere at vente på end andre. Jeg har lige været udfordret i min venten. Og ja, måske i min tillid til Gud… Og det var godt at se dette vers: “Vær stærke, fat mod,alle I som venter på Herren!”(Sl 31,25) Jeg siger, at jeg har tillid til Gud. Men – så bar jeg det så meget i mine hænder – og jeg blev så træt. I dag knælede jeg ned for Gud og sagde: Tak, kæreste Gud, at du har alt mit i dine hænder og er endnu…

Det var vitterligt ikke meningen, at mennesket skulle have oplevet andet end godt. Og da slet ikke at de skulle flytte ud af deres skønne have og hjem. Eller at de skulle dø. Men det skete. Og i virkeligheden er rigtig meget i Bibelen centreret om noget, der ikke var meningen… For eksempel som her i 1 Samuelsbog 3,1: “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.” Hmm, det giver mig fornemmelsen af, at det ikke var meningen. Det var faktisk meningen, at Gud ville åbenbare sig, og at mennesker ville lytte til hans ord. De lyttede nok ikke. Også om den unge Samuel står der,…