Ja, hvem var Jesus egentlig – hvis du sådan bare mødte ham, eller måske bare betragtede og så hans liv lidt på afstand. Han var en, som var nærværende i situationen, og han tog sig af de mennesker, som han mødte i nu’et. Fx tog han sig tid til kvinden med blødninger, selvom Jairus gerne ville, at de skyndte sig mest muligt. Han kom hurtigt tæt på mennesker, og de fik tillid til ham. Fx var disciplene mænd, som var var klar til at forlade deres almindelige liv for at følge Jesus. Han så dem, som andre ikke anså som vigtige, eller som de direkte så ned på. Fx kvinder…

Djævelen forsøger at få magt over mennesker. Gennem frygt. Frygt for ikke at slå til, ikke at magte. Frygt for livet. Gennem ønsket om sikkerhed. Altid at kunne klare sig, undgå smerte og ulykke. Gennem grådighed og trang til succes. Flere ting, mere herlighed, mere beundring. Djævelen forsøgte at friste Kristus gennem disse tre: Jesus – vis dog, at ingen sammen med dig behøver at frygte for deres liv, for ikke at klare sig eller slå til. Gør dog stenene til brød. Jesus – vis mennesker, at de sammen med dig altid er sikret mod smerte og ulykke – kast dig ud fra templets tinde og vis dem, at Gud…

Jesus, universets skaber og konge. Herlig udover alt, hvad vi kan forstå, i sin guddommelighed. Smuk. Strålende. Lys. Intens. Uimodståelig. Ja, og så mangler jeg alligevel tillægsord, som er stærke nok. Men om Jesus siges der:“Han, som havde Guds skikkelse,regnede det ikke for et rovat være lige med Gud,men gav afkald på det,tog en tjeners skikkelse påog blev mennesker lig”(Fil 2,6-7) Han kom til verden oversmurt med blod og slim. Som et lille barn. En dreng, der arbejdede i tømrerværkstedet med sin far. En mand, som på sin vis var helt almindelig… Gud – i menneskeskikkelse. Men stadig – Gud! Hans guddommelighed var ikke skjult. Men han brugte den aldrig…