“Gud, som kender hjerterne…” (ApG 15,8). Du kender mit hjerte, når det skælver i usikkerhed.Du kender mit hjerte, når det knuges af frygt.Og du elsker mig! Du kender mit hjerte, når egoismens prisme brydes, og jeg ikke ved, om det er den andens eller min egen…Du kan skelne mellem ret og galt, når mit hjerte frustreres af grå toner…Og du leder mig! Du kender mit hjertes iver og manglende evne til at prioritere, hvad som er vigtigst…Du kender mit hjertes kamp mellem længsel og pligt…Og du kalder mig! Du kender mit hjertes banken for dig og alt det, som er større…Du kender min hjertes ambition og kollaps, når hverdagen skal…

Ja, men med døden – så slutter alt. Det er virkelig definitivt. Så er der ikke mere. Ingen vej tilbage. En død relation – den forsvinder i glemselen. Er en interesse død – så fylder den ikke mere i vores liv. Er lysten død – så mærker vi ingen passion eller glæde. Er vi selv døde indeni – så er selv håbet om noget andet væk… Og så sker det store: “Din bror her var død, men er blevet levende igen” (Luk 15,32). Jeg kommer til at tænke på hende, som fortalte mig, at hun var så glad for, at hun var blevet kristen – ellers ville hun ikke ane,…

Gud rørte mig med dette vers: “Mens han endnu var langt borte,så hans far ham,og han fik medynk med hamog løb henog faldt ham om halsenog kyssede ham.”(Luk 15,20) Alt det Gud gør, fordi han elsker mig så højt! Han ser efter mig hver eneste dag. Han har omsorg med alt, hvad jeg tumler med – er jeg ramt af noget, som gør ondt – så gør det også ondt i ham. Han røres særligt af, når jeg forsøger at finde ham. Sønnen var på vej til sin far… og faren så ham – langt borte. For han holdt øje. Ja, du og jeg kan ikke være så langt borte,…

Det er så smukt at se et tæppe af blomster. Fx holder jeg utrolig meget af, når anemonerne dækker skovbunden. Og marker med tulipaner i Holland, lavendelmarker i Frankrig og når alperoserne dækker store arealer i de østrigske eller schweiziske alper. Valmuer, lupiner eller vores rapsmarker. Det gør altid indtryk på mig – og jeg nyder det storslåede syn, som jeg nærmest kan forsvinde ind i med jubel. Men når jeg går med et kamera om halsen, så optages jeg mest af den enkelte blomst. Det er fantastiske at zoome på den og se de fineste former og detaljer. Lysets spil i farverne. Lethed, ynde, elegance – en betagende skønhed…

Mød Guds længsel: “Gid mit folk ville høre mig,gid Israel ville vandre ad mine veje!Hvor let kunne jeg da kue deres fjenderog vende min hånd mod deres modstandere.”(Sl 81,15) Gid… Gud længes efter, at jeg giver ham plads, så han kan gøre store ting i mit liv! Hvilken vidunderlig, herlig Gud! Kærlig. Kærlighed i praksis. Han elsker mig – og ønsker, at jeg skal mærke det helt konkret i mit liv. Gid… paradoksalt… Gid jeg også ville det! Ja, men det vil jeg. Jeg vil da, at han skal fjerne alle udfordringer på min vej – velsigne mig til overflod – fylde mit liv med alt godt – glæde… Nej,…