-
Hvile i sindet
Ja, hvem har ikke prøvet at slide med ting – som aldrig holder op… Igen og igen forsøger man… trættere og trættere bliver man… Det er intet mindre end vidunderligt at høre Jesus sige: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28). Jesus, jeg kommer! Giv mig din hvile! Jeg kan næsten være hvileløs… mit hoved kværner… byrderne i mit liv… Din hvile – åh, så skønt! Han fortsætter: “Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg…
-
Tro i det små
“Den, der er tro i det små, er også tro i det store,” sagde Jesus (Luk 16,10). Jesus, om ikke andet lykkes i dag – så hjælp mig at være tro i det små.“Om ikke andet?” … som om, jeg slet ikke har greb om, hvor stort de små ting er…Åh, måske kan jeg slet ikke se de små ting for såkaldte store ting… Altid står pludselig på hovedet…Hvad er det i det hele taget at være tro?Jeg ved det vist ikke…Men du ved det? Vil du i dag lære mig, hvad små ting er?Vil du vise mig, hvordan de små ting kalder på min troskab?Åh, Jesus, jeg bliver næsten…
-
Du kender mit hjerte
“Gud, som kender hjerterne…” (ApG 15,8). Du kender mit hjerte, når det skælver i usikkerhed.Du kender mit hjerte, når det knuges af frygt.Og du elsker mig! Du kender mit hjerte, når egoismens prisme brydes, og jeg ikke ved, om det er den andens eller min egen…Du kan skelne mellem ret og galt, når mit hjerte frustreres af grå toner…Og du leder mig! Du kender mit hjertes iver og manglende evne til at prioritere, hvad som er vigtigst…Du kender mit hjertes kamp mellem længsel og pligt…Og du kalder mig! Du kender mit hjertes banken for dig og alt det, som er større…Du kender min hjertes ambition og kollaps, når hverdagen skal…
-
Død – levende
Ja, men med døden – så slutter alt. Det er virkelig definitivt. Så er der ikke mere. Ingen vej tilbage. En død relation – den forsvinder i glemselen. Er en interesse død – så fylder den ikke mere i vores liv. Er lysten død – så mærker vi ingen passion eller glæde. Er vi selv døde indeni – så er selv håbet om noget andet væk… Og så sker det store: “Din bror her var død, men er blevet levende igen” (Luk 15,32). Jeg kommer til at tænke på hende, som fortalte mig, at hun var så glad for, at hun var blevet kristen – ellers ville hun ikke ane,…
-
Gud løber!
Gud rørte mig med dette vers: “Mens han endnu var langt borte,så hans far ham,og han fik medynk med hamog løb henog faldt ham om halsenog kyssede ham.”(Luk 15,20) Alt det Gud gør, fordi han elsker mig så højt! Han ser efter mig hver eneste dag. Han har omsorg med alt, hvad jeg tumler med – er jeg ramt af noget, som gør ondt – så gør det også ondt i ham. Han røres særligt af, når jeg forsøger at finde ham. Sønnen var på vej til sin far… og faren så ham – langt borte. For han holdt øje. Ja, du og jeg kan ikke være så langt borte,…
-
Kontakt
Vi havde været i gang i flere timer på stranden med vores kameraer. Været på det samme sted i lang tid. Set detaljer. Set lysets forandring. Ned på knæ og albuer for at få den rigtige vinkel. Leg med motiverne. En kvinde kommer forbi med en lille hund. Vi smiler til hinanden. “Så du månen i går,” spørger hun, “den var så flot – fuldstændig orange.” Vi fortsætter en snak om naturens skønhed – før vi ønsker hinanden god dag, og hun går videre. Der var kontakt. Jeg oplever tit, at det sker, når vi er ude og tage billeder. Ligesom når man har hund. Det er et signal om,…
-
Den enkelte
Det er så smukt at se et tæppe af blomster. Fx holder jeg utrolig meget af, når anemonerne dækker skovbunden. Og marker med tulipaner i Holland, lavendelmarker i Frankrig og når alperoserne dækker store arealer i de østrigske eller schweiziske alper. Valmuer, lupiner eller vores rapsmarker. Det gør altid indtryk på mig – og jeg nyder det storslåede syn, som jeg nærmest kan forsvinde ind i med jubel. Men når jeg går med et kamera om halsen, så optages jeg mest af den enkelte blomst. Det er fantastiske at zoome på den og se de fineste former og detaljer. Lysets spil i farverne. Lethed, ynde, elegance – en betagende skønhed…
-
Giv… uden at forvente
Er en gave en virkelig gave, hvis man forventer at få noget igen… kan man spørge sig selv? Giver vi – uden at forvente også at få noget? Helt ærlig… det er et dybt spørgsmål. Mange menneskelige forhold bygger netop på den balance, at der går noget begge veje. Vi holder op med at sende julehilsen, ringe, invitere den – der aldrig gør noget den anden vej… Og jeg er heller ikke fortaler for, at vi ikke skal give noget igen, når vi modtager. Og det er dejligt med venskaber, som giver næring begge veje. Men Jesus går skridtet videre – fordi han opfordrer os til at være, som han…
-
Jeg vil – nu!
Ja, Gud! Jeg vil dig! Gud kom til mig og sagde… Gid du vil høre mig…Gid du vil vandre på mine veje…Så vil jeg med lethed tage mig af alle udfordringer i dit liv…(Let omskrevet – Salme 81,14-15) Yes, Gud! det vil jeg! Jeg er træt af alle de udfordringer, som jeg ikke magter selv… Men Gud… hvad med min tomhed indeni… mine længsler… mit ønske om at være lykkelig… Gud vil det! “Men dig ville jeg give hvedens fedme,jeg ville mætte dig med honning fra klippen.”(Sl 81, 17) Men se… der står ville i teksten… ikke vil. Ja, for Gud ville så gerne – men hans folk ville ikke…
-
Gid… jeg vil!
Mød Guds længsel: “Gid mit folk ville høre mig,gid Israel ville vandre ad mine veje!Hvor let kunne jeg da kue deres fjenderog vende min hånd mod deres modstandere.”(Sl 81,15) Gid… Gud længes efter, at jeg giver ham plads, så han kan gøre store ting i mit liv! Hvilken vidunderlig, herlig Gud! Kærlig. Kærlighed i praksis. Han elsker mig – og ønsker, at jeg skal mærke det helt konkret i mit liv. Gid… paradoksalt… Gid jeg også ville det! Ja, men det vil jeg. Jeg vil da, at han skal fjerne alle udfordringer på min vej – velsigne mig til overflod – fylde mit liv med alt godt – glæde… Nej,…