At modtage

Religiøs blindhed

EN ADVARSEL!

Ja, men der står han… en romersk officer. Hedning måske? Ingen religiøs opvækst? Har måske aldrig bedt en eneste bøn eller skænket Gud mange tanker?

Men der står han. Han ser, det sker. Han ser Guds finger. Han hører Guds budskab. Han ser, at det er overnaturligt. Han ser, at her er meget mere end et menneske. Og han siger:

“Sandelig, han var Guds søn” (Matt 27,55).

Midt i beretningen er det virkelig befriende, at der er en, som ser det. At der er en, som siger det. En, som reagerer naturligt. En, der reagerer som man må reagere i den situation. Jeg mener, sproget er så tydeligt: Jesus er Guds søn!

Men hvor var alle de troende henne? …

Åh, Gud… tag vare på os der tror… bevar os for at vogte så meget om vores ritualer og meninger om, hvad der er sandheden… så vi slet ikke ser dig… Bevar os fra at overse mennesker omkring os, fordi vi er optaget af os selv… så vi slet ikke ser “mennesket” Jesus… Gud, hellige fader, du min frelser og befrier af mig selv fra mig selv… åbn mine øjne, at jeg må se dig! Du, Guds søn! Sandelig, det er dig! Lige her – på min vej…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *