Elsket af Ham

“I ser mig, for jeg lever, og I skal leve” (Joh 14,19). Jesus, Jesus, tak fordi du opstod og lever lige nu. Du er – ja, ikke bare som en ukendt derude – men du er – og er vildt interesseret i mig! I mit liv – ja, i at jeg skal leve! Tak, at du gav mig livet… dengang… Tak, at du giver mig livet i dag. Evnen til at glædes. Evnen til at gå de svære skridt. Evnen til at mærke dit liv. Jeg overgiver mig til det liv, du giver mig. Nu. Livet nu, altså. Men jeg overgiver mig også til livet, der kommer. Det evige. Sammen…

“I ser mig, for jeg lever, og I skal leve” (Joh 14,19). Ja, Jesus, jeg ser dig – og jeg mærker livet strømme ind i mig. Det er ikke bare det overfladiske kig – dit navn i en bog, som en historie om en fremmed. Nej, det er, at jeg virkelig ser dig. Jeg tror, at det begynder med, at du ser mig, og at jeg opdager det. Jeg ser, at du lever – og dør – for mig. Det er vildt, Gud! Gud… Gud, at du rækker ned på den måde… At du har mig – ja, os syndige mennesker – som dit ‘omdrejningspunkt’… … det lyder næsten ‘forkert’,…

“Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.”“Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” (Joh 14,4.5). Sådan kan det også være i mit liv, Herre. Selvom du har sagt, at du leder mig, så kan jeg frygtsomt stoppe op med spørgsmålet: Hvordan leder du mig? Hvornår tager du dig af dette eller hint? Og så svarer du så kærligt: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (vers 6). Og ja, jeg erfarer, at DU er mit svar. Altid er du mit svar. Der sker altid noget med mig, når jeg kommer til dig. Jeg varmes af din kærlighed. Dine løfter fylder mig…