At være sammen med ham

Splid i sig selv

Vi ved det godt… at “hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå” (Mark 3,25). Når man indeni ønsker et – og udenpå gør noget andet… Det går ikke. Vi bliver hule og fyldt med ufred… Vi mærker ikke længere os selv rigtigt… vi søger at leve op til noget andet, vi ikke rigtig er… Det går ikke…

Da Jesus sagde det, så talte de om djævelen… og Jesus bruger denne lignelse: “Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke” (vers 27).

Dilemmaerne, som sætter os i splid med os selv kan føles så djævelsk stærke… Men pris Gud! Jesus er stærkere!

Jesus siger, at “I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8,32). Jesus er større og stærkere end alle djævelens løgne, alle de uklarheder, som vi ikke kan gennemskue, alle utrygheder som lukker vores øjne for at se virkeligheden.

Jesus vil hjælpe os til at se, at han er her! “Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (vers 36). Sammen med ham kan vi se, hvad der er ret – og vi får styrken til at stå på det grundlag.

Så stopper spliden indeni. Og vi fyldes med fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *