-
Jeg vil begynde dagen som – magtesløs
Her er min overgivelse: Kære dyrebare Jesus – jeg vil begynde denne dag som magtesløs; ja, som hjælpeløs overfor alle de ting, der virkelig betyder noget – og måske nogle af de andre også… Jeg overgiver mig selv og min vilje til dig, og beder: “Ske din vilje” (Matt 6,10) Jeg kommer til dig som Maria: “Hvordan skal det gå til?” (Luk 1,34). Jeg hører, at du svarer mig, som du svarede hende: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig” (vers 35). Tak, min elskede Jesus, at du vil fylde mig med din ånd i dag: “Kristus i [mig]” (Kol 1,27). Og “Åndens frugt er…
-
Han troede måske, at han skulle selv?
Jeg tænkte videre over Moses’ møde med Gud og Guds kald til Moses (som vi også kiggede på i går), og fik tanken: Måske troede Moses, at han skulle selv. Ja, at han skulle være god nok. At han skulle have noget i sig, som Gud skulle bruge. Og Moses mærkede, at det havde han ikke! Ok… jeg oversatte lidt… når vi møder noget i livet, som er ‘for stort’… måske fordi vi tænker, at vi skal kunne det hele selv… og så er selve livet pludselig ‘for meget’… Og i kontrast kommer jeg til at tænke på en anden Guds tjener: Maria. Da Guds kald lød til hende, var…
-
Han turde ikke – men Gud tog ham i hånden
Moses turde overhovedet ikke gå ind i den opgave, som Gud kom med til ham. Gud havde ellers virkelig understreget, at det var ham, der ville gøre det: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidstrakt land.” Og så sagde han til Moses: “Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten” (2 Mos 3,7-8.10). Jeg – Gud – ville gøre det.…
-
Usikker indeni? Han turde skifte job
Åh jo, flere, der skifter job, fortæller også deres historie om usikkerheden. De forlod det kendte og sikre – hvor de kunne alt, for at arbejde et nyt sted, hvor de i begyndelsen nærmest ingenting vidste. Stejl læringskurve. Usikkerheden forhindrede dem ikke i at skifte. Ubehaget førte til noget større eller mere eller bare noget andet, de gerne ville med livet. Usikkerhed behøver ikke at være den styrende faktor i vores liv – det er muligt at gøre noget andet end det, som usikkerheden ville kunne lægge låg på. Også med Gud i hånden. For – selv med Gud i hånden mærker vi ind imellem usikkerhed eller ligefrem hjælpeløshed. Paulus…
-
Ræk dig mod solen
Lyset. Det er helt fantastisk at mærke lyset efter en mørk vinter. Det varmer og gør glad. I går sad jeg og så på en buket tulipaner. Der går ingen tid – så har de rakt sig mod lyset, mod solen. Og jeg sagde til min mand: tulipaner er virkelig et forbillede i at være Guds-søgende – at række sig mod lyset. Må vi gøre som de. “Atter talte Jesus til dem og sagde: ‘Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys‘ “ (Joh 8,12). “Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder…
-
Søvnhormoner – ikke hvad de har været
… siger jeg bare! Og dog – jeg har også som ung iblandt oplevet at blive udfordret på mit sovehjerte. Men når nu al viden fortæller, at søvnhormonerne altså falder med årene, kan jeg godt komme til at koble det, når dårlige nætter indtræffer… Hvorom alting er, så var min forrige nat ret dårlig – uden at jeg lige havde en grund… så denne aften længtes jeg virkelig efter god søvn. Og mit indre stressede lidt over tanken på at sove dårligt… og jeg tænkte på færre søvnhormoner med alderen… Suk, måske kan du næsten mærke panikken, tænk hvis det her bare bliver værre og sværere med årene! Suk, for…
-
Når du frygter at blive gammel…
Så siger jeg bare – alternativet er værre! At dø ung? At dø i sin bedste alder? Men – det er sandt – og Bibelen lægger heller ikke fingrene imellem: Det er ikke sjovt at blive gammel og miste sine funktioner:: “Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: ‘Dem kan jeg ikke lide!’ ” (Præd 12,1). Erkendelse: Dødens indhug i livet var vi hellere fri for. Til gengæld – Gud går aldrig væk! Gud er her så stærkt – ung som gammel – med lige det, vi har brug for: “Lige fra fødslen blev I løftet op.I…
-
Læner vi os virkelig indtil ham?
Kamp. Igen kamp. Der er så mange kampe – små som store. Nogle af Israels stammer var i krig med hagritterne, og de fik hjælp af Gud til sejr: “De fik hjælp mod dem og besejrede hagritterne og alle, som var med dem, for de råbte til Gud under kampen, og han bønhørte dem, fordi de stolede på ham” (1 Krøn 5,20). Her er vi – bøn til Gud midt i vores kampe – og han bønhører os, fordi vi stoler på ham. Eller gør vi? Giver vi slip og overgiver kampen til ham? Lader vi hans fred skylle indover os, endnu før vi kender udfaldet, fordi vi stoler på…
-
Jeg har taget imod Jesus
Ja, og nu sidder jeg og kigger på de forunderlige ord: “Kristus i jer” (Kol 1,27) – Kristus i mig! Hvilken rigdom. Altid er han til stede. Altid fylder han mig. Altid er han mit lys. Altid er han vintræet, der løfter mig, som er grenen. Ja. Jeg læser lidt mere: “Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren,så lev i ham,rodfæstede i ham,opbyggede i ham,grundfæstede i troen, som I har lært det,overstrømmende i jeres tak.”(Kol 2,6-7) Ja, Jesus, du i mig, mig i dig. Mit liv i dag vil jeg leve – i dig. Jeg vil stoppe op ved bevidstheden: Jesus, du er lige her; det kan godt…
-
Sammen med ham er jeg stærk
Ja, Far, jeg mærker det, jeg kommer til dig, så svag og lille… Uha, der er meget, jeg ikke kan overskue. Der er meget, jeg ikke har indsigt i. Men så har jeg opdaget, at når jeg i min andagtsstund forbindes med dig – så skyller følelsen igennem mig: Jeg kan magte alt – sammen med dig. Jeg tør. Ideerne bobler. Frimodigheden er der. Energien og lysten. Overskuddet. Jeg stoppede op ved verset: “Kristus i jer” (Kol 1,27) – og der sker bare noget andet, når du er i mig. Jeg ønsker, at du skal være der hele tiden, Jesus! Og så vendte jeg mig til Paulus’ erfaring og ord:…
Du vil muligvis også synes om
Mit håb er mit anker
Det hele smuldrer – evigheden er nær
Du ved ikke, hvad du gør
