“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11,28-30). Lær af mig, for jeg er. Ja, kom til ham og lær ham at kende. Stedet, hvor du vil mærke, at du er højt elsket. Stedet, hvor du kan være tryg. Stedet, hvor ingen problemer er ‘for store’. Stedet, hvor du kan give slip og lade ham. Livet, hvor du aldrig mere er alene…

Jeg kigger lige nu på disse vers: I begyndelsen af Åbenbaringens Bog: “Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige” (Åb 1,8). I afslutningen af Åbenbaringens Bog: “Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden” (Åb 22,13). Ja, Gud er min begyndelse. Alt det, der virkelig betyder noget, er jo begyndt med ham! Og der er også en enorm tryghed i, at han altid har været. Men når vi ser frem – så er der er gevaldig tryghed i, at han vil være med lige til enden. Når det allersidste sker i denne verdens…

Jeg ved ikke, hvad der lyder stærkest, hvis jeg siger: Jesus vil aldrig forlade dig. Eller hvis jeg siger: Jesus vil altid være hos dig. Det er jo to sider af samme sag. I min bibeloversættelse står det sådan her: “Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd” (Joh 14,16-17). Men denne morgen kom jeg meget længselsfuld til Gud. Jeg havde sådan brug for at ‘mærke’ ham. Mærke Ånden røre mit hjerte. I bøn ledte han mig helt frem for sin nådetrone. Og han ledte mig til at tænke på en studiebog, som jeg skulle bruge…

Overskriften er i virkeligheden noget sludder – men det er lige præcis sådan, det så ofte føles – og jeg tænker, at du ved, hvad jeg mener… Lige for lidt siden glædede vi os til julen – og nu er den allerede blevet til historie. Jeg husker, da jeg var barn: Alle de spændende pakker, det smukke papir og fine bånd, nysgerrigheden der næsten ikke kunne være inden i mig: Hvad var der mon i pakkerne? Og så – dagen efter – så var det fine gavepapir bare i en sæk… Og gaverne var helt almindelige ting i en lille stak… Ingen spænding mere… Ingenting at glæde sig til… Ja,…

Min kære Jesus, mit kære vintræ – “Jeg er det sande vintræ,” sagde du, og takker dig for, at jeg er en gren på dig. Lige nu, beder jeg om, at dit strømmer igennem mig. At du leder mig til at tænke dine tanker. Jeg vil lytte til din inspiration for dagen, der ligger foran mig. Fold din plan for mig ud i dag. “Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt,” sagde du. Jeg vil leve som din udvalgte – vis mig, hvad du har udvalgt mig til i dag. Hvilke frugter vil…

Hun fortalte mig historien – miraklet – glæden. Men den begyndte et mørkt sted. Barndommens lys – og mørke. Lyset, når børnene var alene hjemme med mor. Mørket når far kom hjem, og alting væltede. Men historien blev ikke i barndommen. Den lå ligesom indeni hende. Ikke helt kendt. Ikke helt identificeret. En frygt. En frygt for at der skulle ske noget, der væltede al ting. En frygt for dem, der kunne komme og vælte alting. Voksen. Mange år senere. Hun vidste pludselig hvor det kom fra. Koblede – og gav Gud det – lige der hvor frygten var. Og Gud viste hende, at han var foran hende. Han lagde…

Det står sådan her: “At frygte Herren forlænger livet” (Ord 10,27). Min første tanke var: Ja, for så bekymrer jeg mig ikke så meget. Jeg læner mig ind til ham – og lever. Min næste tanke var: Ja, for Gud giver en masse principper for et sundt liv, som gør forskel for vores livslængde. “Glad hjerte giver godt helbred,modløshed udtørrer knoglerne.”(Ord 17,22) Og jeg ved, at Gud gør mig glad! Jeg ved også, at han virkelig bærer mine bekymringer – og så bliver jeg mere glad! Men så – endnu større: Hvad er skønnere end en nær relation med ham, som elsker mig? Jeg er jo skabt til relationer –…

Således mødte David Goliat, den lille mod den store, den, som man knap nok troede på mod ham, som alle frygtede: “Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt” (1 Sam 17,45). Ja, du kan godt se ‘sværd og spyd og krumsværd’ – at andre omkring dig er veludstyrede og synes situationen overlegen – og du synes uendelig nøgen og lille ved siden af… Men sådan er det ikke. For det er Gud, som gør forskellen. Mød dit liv – i Herrens navn.…

De hørte på Goliat. Og de talte om den overmægtige fjende, filisteren Goliat.Han lyttede til sin Gud. Og han talte om den almægtige Gud. Sådan. Så behøvede dette stykke faktisk ikke at være længere – for det er pointen. Er du optaget af problemet? Eller er du optaget af ham, som har alle løsninger? Der sker noget, når vi er opslugt af problemet. Goliat havde lige talt til folket – nedladende og tydeligvis med overskud. Folket havde lyttet og taget det helt ind: “Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel” (1 Sam 17,11). David kom og hørte også Goliats…

For disciplene var det en fantastisk dag. Ja, for hele folket var det en fantastisk dag. Jesus havde talt og på mere end én måde, havde han mættet dem. Ud af bare fem brød og to fisk havde Jesus sørget for mad til tusinder af mennesker. Deres hjerter havde svulmet. Af glæde. Af forventning. Var han måske den ventede… Jesus vidste, hvad der skete… “Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge” (Joh 6,15). Disciplene og folket ønskede ikke, at dette skønne øjeblik skulle stoppe. De ønskede mere af Jesus – men på deres måde. De ønskede befrielse fra romerne…