I den sagte susen

“Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sigt ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: ‘Hvad vil du her, Elias?’ “ (1 Kong 19,12-13).

Hvad vil du det sted i dit liv, hvor du vil klare det selv, Elias? Hvordan vil du klare din frygt, når du tager den med dig i din flugt? Er du klar til at møde mig i stilheden, Elias?

Elias, hvis ikke jeg havde givet dig styrke til at komme her til – så havde du ikke klaret turen, og du havde ikke fundet vejen. Det var mig, som ledte dig – fordi jeg vidste, at her ville du være klar til at møde mig. Mærker du, at jeg er her i stilheden, Elias?

Kommer stilheden ind i din sjæl, Elias, så du kan mærke dig selv og sætte ord på alt det frygtelige, som fylder dig? Jeg vil gerne lytte til dig, Elias.

Og der, ved Guds bjerg Horeb, blev Elias selv stille. Der mærkede han endelig Herrens nærvær – og han fortalte om alt det uretfærdige, han oplevede, om sin ensomhed og magtesløshed, om sin altædende frygt:

“Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.” (Vers 10 og 14).

Jeg kan høre Elias ligesom råbe: Gud, jeg har tjent dig hele tiden… hvorfor bliver israelitterne ved med at svigte dig… hvorfor bringer du ikke omvendelse… hvorfor sender du ikke nogen til mig, så jeg ikke er alene… hvorfor bevarer du mig ikke fra dødstruslerne?

Og der giver Gud ham svaret… svaret, som han måske ikke havde drømt om… og så alligevel det svar, som han havde allermest længsel efter: “Vend tilbage” (vers 15).

Gud var der! Lige i hans tjeneste. Før og nu og stadig og fremad. Guds kald til Elias var stadig det samme – han havde en opgave med Guds folk. Og Gud fortalte ham helt konkret, hvad han nu skulle gøre – salve en ny konge. Og Gud fortalte ham, at han ikke var alene – 7.000 andre havde ikke bøjet knæ for Ba’al.

I den stille sagte susen. I stilheden. Slip din hektiskhed, slip din flugt, slip din trang efter at løse det hele, stop med at kæmpe for at have styr på det hele – stop op – i stilheden – råb det hele ud til Gud! Og lyt til ham… Han sender dig styrket tilbage i dit liv!

Skriv et svar