At være elsket

At være elsket af Gud. Mærke hans kærlighed. Hans omsorg. At han lytter. At vi betyder noget for ham. At han rører os. Helbreder os. Giver os liv, mod, fred, energi.

  • At være elsket

    Gud ved, når dit hjerte græder

    Men det er ikke sikkert, at mennesker ved det: “Selv under latter kan et hjerte lide” (Ord 14,13).“Et hjerte kender sin egen bitterhed” (vers 10). Og måske interesserer mennesker sig ikke. Måske er det ene menneske en del af årsagen til det andet menneskes smerte. Men Gud ser. Gud ved. Gud interesserer sig. Gud elsker dig. Og “han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår” (Sl 147,3). Han er der for dig! Nu. I dag. Læg dit hjerte i hans hænder. Der er det trygt – for han vil dig kun godt. Og han vil give dig liv og glæde i hjertet. … Også uanset dine omstændigheder…

  • At være elsket

    Koblet til ham – så er det godt!

    Når jeg ser på min syndighed – så føler jeg mig totalt uværdig til at blive brugt af Gud. Men når jeg ser på Jesus, så ved jeg, at han elsker mig og vil bruge mig – lige nu. For det handler om ham – ikke om mig. Måske var du med i går, da jeg skrev om selverkendelse og tilgivelse. Samme morgen tilføjede jeg i min bøn, at når jeg nu ville læse Guds ord, om han så ville give mig det, jeg trængte til – tilgivelse, omfavnelse, løfte om forvandling, hans ledelse i mit liv, ikke lade mig blive et offer for Djævelens pegen fingre, men være omsluttet…

  • At være elsket

    Selverkendelse – stedet for tilgivelse

    Det er et svært stykke at begynde på – jeg vil jo gerne, at du skal tænke, at jeg er så god – men det er jeg ikke. Indenunder. Det kan godt være, at jeg ser sådan ud på overfladen – og når jeg så – ved Guds nåde – ser hvor meget jeg er optaget af mig, derinde – så erkender jeg, at det ikke er godt. Derinde i hjertet. Jeg går til Jesus. I tankerne lægger jeg mine hænder der på Lammets hoved. Det er stedet for tilgivelse. Jeg siger det, som det er – med lidt fortvivlelse… for jeg vil så gerne, at det er anderledes. Men…

  • At være elsket

    Jesus’ ord er stærkeste ord, du kan tro på

    Disse ord gik bare rent ind hos mig den morgen: “Jesus sagde til hende: ‘Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?’ “ (Joh 11,40). Verset var det indledende bibelvers i et kapitel, som handlede om Lazarus’ død, og at Jesus opvakte ham, og jeg begyndte at strege og sætte cirkler rundt om enkelte ord. Vi tager noget af verset igen: “Har jeg ikke sagt dig,at hvis du tror,skal du se Guds herlighed.” Og nu er det markeret sådan i min bibel: cirkler rundt om jeg-du-du, og blå streg under udsagnsordene sagt-tror-se. Wau! Når ‘jeg-Jesus’ har sagt noget – så får det betydning for…

  • At være elsket

    Du er elsket – mød verden sådan!

    Jesus elsker dig. Jeg overvejede lige, om der slet ikke skulle stå andet. Jesus elsker dig. Stop op ved hans kærlighed. Tænk over, hvad det betyder for dig, at Jesus elsker dig. Spørg ham om at vise dig i dit liv, hvad det betyder, at han elsker dig. Det gjorde jeg en gang. Jeg bad ham om at vise mig det i praksis, i min daglige virkelighed – ikke bare som ord på en side, en intellektuel ting i mit hoved – men sådan – rigtig elsket. (Det blev til bogen Elsket af Ham). Ja, Elsket af Ham har en side til hver dag – og sådan er det –…

  • At være elsket

    At være noget – hvem er du? Du er noget!

    Hvilken kontrast: Jesus sagde: “Min ære vil jeg ikke have fra mennesker,” og til jøderne: “I vil have jeres ære fra hinanden og søger ikke æren hos den eneste Gud” (Joh 5,41.44). Ære fra mennesker? Ære fra Gud? Det ligger lige for at ville ‘være noget’ i forhold til andre mennesker. Mon ikke det nærmest er det ‘naturlige’ i denne verden. Ånden fra ham, der sagde: “Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone” (Es 14,13). Modsat ham, om hvem der står: “Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på…

  • At være elsket

    Et lys, som mørket ikke får bugt med

    Mørke. En vinter der har været mørk. Mørke i en verden som er fyldt med så meget ondt. Mørke i menneskers sind. Mørke fra Djævelen. Lys fra Gud. Ja, for Djævelens mørke står ikke alene! For Gud er. En gang sagde Gud: “Der skal være lys!” – “Og der blev lys.” (1 Mos 1,3). En gang kom Gud – Jesus Kristus – og der blev sagt om ham: “Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det” (Joh 1,5; Bibelen på hverdagsdansk). Åh, luk dine øjne et øjeblik og se Guds lys for dig! Han vil lyse ind i dit liv – “Der skal være lys!”. Han…

  • At være elsket

    Gud griber din højre hånd – vær ikke bange

    Ja, sådan siger han til dig: “For jeg er Herren din Gud,der griber din højre håndog siger til dig:Frygt ikke, jeg hjælper dig.”(Es 41,13) Det gør Gud. Når livet presser – og det er meganaturligt at blive bange – så griber han din hånd og hvisker dig i øret: Vær ikke bange for jeg er her. Jeg holder dig fast. Når livet er voldsomt og uoverskueligt, og du ikke aner, hvad du skal gøre, og bare stivner af frygt for fremtiden – så siger han: Frygt ikke, jeg hjælper dig, jeg holder dig i hånden, det her går vi igennem sammen. Han griber din hånd, når du ikke er i…

  • At være elsket

    Gud gør ting i dit liv – i rette tid

    Ligesom mig har du sikkert også oplevelser, hvor du tænker, at tingene skete lige præcis på det rette tidspunkt. Det er så dejligt, ja, virkelig frydefuldt! Jeg lægger mærke til, at Jesus mange gange taler om ‘rette tid’, fx: “Min time er endnu ikke kommet,” “Jesus vidste, at hans time var kommet,” “Fader, timen er kommet” (Joh 2,4; 13,1; 17,1). Jeg tror også, at Jesus kommer i rette tid i mit liv. Ligesom jeg også ser det i andre af Bibelens historier. Og det hjælper mig til at stole på, at det gør han også i mit liv. Andre gange er jeg grebet af utålmodighed, fordi jeg ikke kan se,…

  • At være elsket

    Fred til at æde

    Ja, undskyld overskriften, men jeg så bare for mig, hvor totalt lækkert det er at have en hyrde. Jeg læste i Johannesevangeliet: “Fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.” “Den, der går gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.” (10,3-4.9). Og for mit indre blik så jeg de schweiziske alper. Min mand og jeg holder utrolig meget af Schweiz, og vi nyder derfor også af og til at se programmer om Schweiz.…