
Fred til at æde
Ja, undskyld overskriften, men jeg så bare for mig, hvor totalt lækkert det er at have en hyrde.
Jeg læste i Johannesevangeliet: “Fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.” “Den, der går gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.” (10,3-4.9).
Og for mit indre blik så jeg de schweiziske alper. Min mand og jeg holder utrolig meget af Schweiz, og vi nyder derfor også af og til at se programmer om Schweiz. I en af udsendelserne så jeg hyrden gå der i alperne med fårene i sommerperioden.
Og hvad laver fårene: De æder. De får ro til at æde, til at passe deres små, til at hvile – ja, til hvad som helst – fordi hyrden passer på dem og finder vejen til de gode græsningssteder.
Lyder det ikke bare lækkert?! Tænk, at Jesus leder os på den måde.
“Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod” (vers 10).
Yes, Jesus, jeg er klar! Jeg går med! Jeg vil lytte efter din skønne stemme. Jeg elsker den næring, du giver mig. Tak, at du fylder mit liv med liv, glæde og overflod. Min elskede hyrde!

