At være elsket

Gud griber din højre hånd – vær ikke bange

Ja, sådan siger han til dig:

“For jeg er Herren din Gud,
der griber din højre hånd
og siger til dig:
Frygt ikke, jeg hjælper dig.”

(Es 41,13)

Det gør Gud.

Når livet presser – og det er meganaturligt at blive bange – så griber han din hånd og hvisker dig i øret: Vær ikke bange for jeg er her. Jeg holder dig fast.

Når livet er voldsomt og uoverskueligt, og du ikke aner, hvad du skal gøre, og bare stivner af frygt for fremtiden – så siger han: Frygt ikke, jeg hjælper dig, jeg holder dig i hånden, det her går vi igennem sammen.

Han griber din hånd, når du ikke er i stand til at række ud.

Han kommer med sine forsikrende ord, når du ikke er i stand til at bede.

Han har en vej, når du ikke en gang har et forslag om en vej.

Frygt ikke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *