Ja, verset står godt nok sådan her: “Husk på din skaber i ungdommens dage,før de onde dage kommer, og de år oprinder,om hvilke du siger: ‘Dem kan jeg ikke lide!’ “(Præd 12,1) Men så hørte jeg en moden herre sige, at det var hans yndlingsvers… fordi de gav perspektiv på hele livet, hvor man med ungdommens livsgnist kan fejre sin skaber – hele livet! Jep. Jeg tog det til mig med det samme. Vores elskede skaber er den samme altid. Evig. Fuld af livsgnist og kærlighed. Han elsker mig, og han har givet mig livet – med livsgnist. Og så længe han giver mig livet – så er der livsgnist…

I grunden er overskriften noget frygteligt vrøvl – og så alligevel… Ja, som du nok har gættet: jeg tænkte over det med tiden. Og ja, helt ærlig, jeg synes, at årene flyver. Det er lige pludselig længe siden, at jeg blev student… for ikke at tale om da jeg var barn… Så – jeg har helt klart denne bevidsthed: Livet er kort. Det er vigtigt at bruge tid på det, der virkelig er vigtigt…. Men… pyha, det er jo ikke værd at blive forpustet over… Jeg nægter, at være så fyldt af livets korthed, at det bliver en egen stressfaktor… Og så var det, at jeg stoppede op ved øjeblikket,…

Jeg bliver rørt over denne beretning. Jesus gik alene op på bjerget for at bede. Disciplene var sendt afsted og var i en båd midt ude på søen. Og så bliver vinden strid, vejret hårdt, og vi læser: “Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinden imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem” (Mark 6,48). Jesus ser, når du kæmper! Uanset hvor “langt du er væk”, så ser han dig. Ja, egentlig giver ordene “langt væk” ikke helt mening i guddommeligt perspektiv – for han er aldrig langt væk fra dig. Inden du overhovedet har bedt en bøn,…

Det er en himmelsk logik. Og jo, vi kender den godt – at fx glæde, der deles, bliver til mere glæde. Oplevelser. Fællesskabet. Men med fysiske ting kan vi måske godt være i tvivl… hvis jeg giver noget væk, har jeg så ikke mindre? Hmmm – vi møder en beretning med et mirakel. “Hvor mange brød har I?” “Fem, og så to fisk.” “Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. Og alle spiste og blev mætte;…

Der er jo hele tiden meget, der kalder på ens tid og opmærksomhed. Det er let at blive ved med at kaste sig over ting, der skal gøres. Tilmed kan man veksle lidt imellem typerne af opgaver… så der bliver en slags hvile… Hvile. Alene. Gøre ingenting. Lade op. Jesus inviterer os til at gøre det – sammen med ham: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt” (Mark 6,31). Han sagde det til disciplene, efter at de havde været af sted to og to for at prædike, helbrede og uddrive dæmoner. De kom tilbage med gode oplevelser. Og måske lidt trætte…

Ja, faktisk. I al fald er det vigtigste du kan gøre i dette liv at vælge Jesus. Sådan, rigtigt – at vælge ham ind i dit liv, hvor du bruger tid med ham og lærer ham at kende. Det gør al forskel. Det begyndte med begyndelsen. Gud skabte ikke robotter – og i Edens have var der to særlige træer: “også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt” (1 Mos 2,9) – mennesket havde en mulighed for at vælge Gud til eller fra. Når vi kommer til Bibelens sidste kapitel, kan vi læse om det ny Jerusalem, hvor der nu kun er ét særligt…

Måske kan man godt sige, at der, hvor djævelen regerer, hænger døden i luften. Sådan var det i al fald her. Manden var besat af en uren ånd – ja, en hel legion, hvilket var den største enhed i den romerske hær. “Han holdt til i gravene” (Mark 5,3). Døden hang alle vegne. Selvom han sprængte fodjern og lænker, og “ingen var i stand til at tæmme ham” (vers 4) – så var der ikke liv i det. Tværtimod bestod hans liv i at løbe rundt, dag og nat, imens han råbte og skreg og “slog sig selv med sten” (vers 5). Selvdestruktivt. Uhyggeligt. Sådan er djævelen. Han vil gerne…

Et liv er så kort. Jesus var ikke længe på denne jord – men han gjorde det, han kom for. Du er ikke længe på denne jord – men gør det, du kom for, mens du lever. Pyh… der er noget stort og poetisk over ordene – men hvad betyder det så? Kort sagt – at alt har en tid. Jesus siger: “En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset” og “Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn” (Joh 12,35.36). Nej, nej, nej – det betyder ikke, at man kan slukke for Jesus. Ham, som sagde: “Jeg…

For få dage siden stod jeg og kiggede på et ungdomsbillede af min far. Det er 20 år siden, han døde. Og som jeg nu så på ham, sagde jeg ligesom til ham: Det var nu let… du smuttede bare fra det hele… Han blev 62 år. Ja, i virkeligheden er det jo ikke så svært at dø, når det evige liv venter… Det er dem, der bliver tilbage, som det er svært for. Han slap jo for en masse alderdom, krigen i Ukraine, corona og en masse andet livs-bøvl… Nå… heldigvis elsker jeg at leve… Jeg tror, at Gud har lagt livsglæden i os, og at vi ikke har…

Det kan ikke have været den mest opmuntrende dag i Jesu liv – skærtorsdag. Dagen, hvor hans ene discipel forrådte ham, alle hans andre disciple flygtede, og hans folk var klar til at sende ham i døden. Det ville være en nærliggende tanke at stille sig selv spørgsmålene: Er det, jeg kom for, overhovedet lykkedes? Har det overhovedet gjort en forskel, at jeg har delt Gud med mennesker? Er der overhovedet nogen, der har taget imod Gud? Mørke tanker. Tanker, vi mennesker har let for at ryge ind i, når vi ikke ser succes. Vi ønsker os de dage, hvor alle mennesker flokkedes om Jesus, deres ansigter strålede over hans…