At modtage

Det, der deles, bliver mere!

Det er en himmelsk logik. Og jo, vi kender den godt – at fx glæde, der deles, bliver til mere glæde. Oplevelser. Fællesskabet.

Men med fysiske ting kan vi måske godt være i tvivl… hvis jeg giver noget væk, har jeg så ikke mindre?

Hmmm – vi møder en beretning med et mirakel. “Hvor mange brød har I?” “Fem, og så to fisk.” “Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. Og alle spiste og blev mætte; og de samlede stykker sammen, også af fiskene, tolv kurve fulde. Det var fem tusind mænd, der havde spist” (Mark 6,38.41-43).

Wau. Vildt. Fantastisk.

Folk var sultne. Og Jesus havde sagt til dem: “Giv I dem noget at spise” (vers 37) – og han bad dem ikke om andet, end de havde.

Sådan – brug det, du har, til velsignelse for andre. Jesus spørger dig ikke om andet end det. Men når du giver dem og derigennem ham det, du har – så bliver det ufatteligt meget mere, end du kan forestille dig – fordi han velsigner!

Del – og det bliver til meget mere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *