Nikodemus mødte Jesus om natten i ly af mørket. Og Jesus satte lys på, hvad det handler om: At tage imod! Ånden! Ånden skal ind i dit liv, Nikodemus! “Hvordan kan det gå til?” (Joh 3,9) Og Jesus svarer: “Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd” (vers 10-11). Nogen tager ikke imod. Måske har du ikke taget imod, Nikodemus. Og det er bare det, du skal gøre. Du skal tage imod, at jeg fortæller dig, at det kan ske: Ånden kan komme…

Altså, i går læste vi, at David skrev: “Jeg har mere indsigt end alle mine lærere” og “Jeg har mere forstand end de gamle” og “Dine befalinger gør mig visere end mine fjender” (Sl 119,99.100.98). Og hans søn Salomo var verdens viseste. Som direkte svar på bøn. Salomo bad: “Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt.” Og Gud sagde: “Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig” (1 Kong 3,9.11). Josef fik visdom af Gud til at forstå sig…

Sådan var det for David. Han var vildt glad for Gud og søgte hele tiden at lære ham bedre at kende. Han har skrevet salme 119. Den længste i Bibelen. Tænk, min farfar kunne den udenad! I den salme folder David ud, hvor meget Guds befalinger, forordninger, bud, ord, lov, lovbud – betyder for ham. Guds love er kærlige og gode – og vi får et Godt liv, når vi lever efter Guds design. “Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele deres hjerte” (vers 2). Og når vi lever på den måde, er vi ikke blot lykkelige, men også vise. David beskriver det så smukt: “Hvor…

Det var jo sådan, at alt rodet begyndte: Eva og Adam troede på løgnen i stedet for at tro på Gud. Heldigvis slap Gud os ikke – han slipper os ikke – og han er selv: “Vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Men løgnen lever stadig. Satan benytter sig af løgnen. Han forsøger at bedrage os til at tro noget andet end sandheden. Her en beskrivelse af det, der sker: “Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive…

Det var Johannes Døberens enkle og faktisk også indlysende budskab: “Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden” (Matt 3,10). Ja, selvfølgelig, for hvad skal man med et frugttræ, som er holdt op med at bære frugt? Det er ligesom ikke nok med dets udseende eller skyggen. Men nu var det i virkeligheden mennesker, Johannes talte til og om. Til hyklere! Nogle, der ville ‘lade som om’. Men – den går ikke: “Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,” (vers 7-8). Frugt?! Kræver…

Da jeg skrev stykket til i går, kom jeg pludselig til at tænke på disse vers: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd” (Jak 1,5-8). Det, jeg pludselig så, er: Når jeg beder til Gud, må jeg både tro på ham…

Sådan var det en gang i al fald. Menneskene kunne ikke arbejde, når solen gik ned, og det blev mørkt. Og solen tilfører vores jord energi til liv. Og menneskene har fundet på at tilbede solen, fordi de tænkte, at den var kilden til deres liv. Så de tilbad solen, der står op. Gud beder os om at tilbede ham, når solen går ned. I skabelsesberetningen læser vi om, at det nye døgn begynder med aften: “Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” (1 Mos 1,5). Den sjette dag blev menneskene skabt: “Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag” (vers 31). Herefter kom…

Der er noget skønt i at være på besøg og ikke skulle andet end at modtage. Andre har taget stilling til maden og planerne, andre tager ansvaret for at løse det – og ja, selvom man godt kan hjælpe til, så slapper man alligevel af. Jesus indbyder os til at slappe af hos ham. Han sagde: “Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke,de har hverken forrådskammer eller lade,og Gud giver dem føden.” “Læg mærke til, hvordan liljerne gror;de arbejder ikke og spinder ikke.” Jesus inviterer os til at lægge mærke til, hvordan Gud sørger for ting, som vi kalder ‘små ting’. Men intet bliver overset af Gud.…

Det er ret fantastisk – Gud har skabt dig sådan, at din første opgave – det er at modtage. Hver dag. Hvis ikke du får, er du nemlig tom inden i. Fyldes du ikke op, bliver du udbrændt. Næres du ikke, så visner du. Masser af mennesker har prøvet det… Og masser af mennesker kæmper faktisk for at blive fyldt op. Det kan næsten blive lidt hektisk… Jeg ved ikke, om Salomo var hektisk, men han prøvede i al fald uendelig meget, som var strålende og fantastisk, det ypperste verden har at byde på. Men Salomo konkluderede: “Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og…

Skrap, men ikke desto mindre en sand overskrift. Det kan også siges på andre måder: En ægtefælle kan ikke mætte dig. Eller du kan ikke finde din kilde til glæde hos en ægtefælle. Meningen med livet ligger ikke hos en ægtefælle. Og forsøger du – så går det nemt galt. Det er farligt at gøre en anden ansvarlig for ens lykke… Hun havde muligvis prøvet. Den samaritanske kvinde, som Jesus mødte ved brønden i Sykar. “Dér var Jakobskilden” (Joh 4,6). Hun havde haft fem mænd og var i gang med en sjette, som ikke var hendes mand. Ingen af dem havde fungeret som kilde til lykke og tryghed… ret længe……