Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor stærk sorgen har været i det øjeblik – ikke blot for Adam og Eva, men for Gud, alle englene, hele universet. Nu var det sket, som ingen havde set konsekvensen af: Mennesket havde spist af det træ, som Gud havde sagt, at de ikke måtte spise af. Gud vidste, hvad der ville komme: Kolde hjerter og mord på åben gade. Hjerter fulde af smerte, kun dårligt dækket af et forkrampet ydre. Dyrene, der tidligere havde været tillidsfulde, ville blive sky og aggressive. Tidsler, blade uden træer, rå kulde. Træthed, alderdom og forfald, sygdom, død. Hvilken smerte. Så megen ulidelig smerte. Så megen ulidelig…

Jeg var ude på mountainbike på ret blæsende dag. Lun og sommerlig. Jeg nød det. Alt var så smukt. Til tider var vinden ret imod mig. Men den generede mig ikke, for jeg søgte ikke at vinde over den – jeg var bare i den – tilpassede gear og hastighed – havde i øvrigt ikke travlt. Jeg kom til at reflektere over det. Normalt siger jeg, at jeg ikke er god til modvind. Jeg kan bare ikke køre så stærkt i modvind, og når jeg slider og strider op i den så føles det virkelig hårdt. Men altså ikke denne dag – for jeg sled ikke; jeg cyklede bare –…

To haver. Mange år imellem dem. Edens have. Getsemane have. Edens have. Alt var smukt. Alt var såre godt. Alt var fuldkomment. Alt var til glæde. Menneske og Gud var sammen ansigt til ansigt. Getsemane have. Det var mørkt. Måske så han ikke ret meget. Han var forpint. Han gruede. Han var angst. Fortvivlet til døden. Han kæmpede i sin fars nærhed, og dog var han så langt væk. Faldet i Edens haves konsekvens sås så tydeligt i Getsemane have. Den enes lyst førte til så meget smerte. Den enes selviskhed blev mødt med så meget kærlighed. To ufattelige begivenheder. Hvordan kunne hun, som kun var omgivet af kærlighed give…

Vi har de sidste par dage kigget lidt på dette vers: “Se, hvor han gør sig til brød og til vin.Mærk, hvor han nu gør dinbyrde til sin.Mod til de modløsedeler han ud.Sådan er skaberen.Sådan er Gud.”(Hans Anker Jørgensen: Se, hvilket menneske) Og vi genkender det fra vores egne hjerter og fra Skriften – at uden mod kan man ikke leve: “En mands livsmod får ham til at udholde sin sygdom,men hvem kan bære modløshed?”(Ord 18,14) Jeg er dybt taknemmelig over, at Jesus deler mod ud til modløse! Vi ser det i hans møder med mennesker! Og vi hører det i ordene – at alt det, der ellers kan gøre…

“Se, hvor han gør sig til brød og til vin,” skriver Hans Anker Jørgensen i sin sang Se, hvilket menneske. Måske var du med mig i går, da jeg fortalte, hvordan Gud gav mig den sang i sindet en nat. Og nu folder jeg denne strofe lidt mere ud. At Jesus gør sig til brød – betyder at han blev brudt. At Jesus gør sig til vin – betyder at han blev presset til sidste dråbe. “Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: ‘Tag det; dette er mit legeme.’ “ Hans brudte legeme! Hans død for mig! “Og han tog et…