Ikke glemt

Frygt. Der er megen frygt forbundet med at være glemt. For hvis mennesker ikke husker os – så er det jo fordi, vi ikke har betydning for dem… og ikke at have betydning for nogen… det er slet ikke til at bære…

… så føles det bare så tomt indeni… så meningsløst… så krakeleret… så smerteligt…

Mennesker glemmer. Men Gud glemmer ikke: “Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg dig ikke!” (Es 49,15).

Og Gud vil, at du skal vide, at han aldrig glemmer dig! Han vil, at du skal huske, at han elsker dig. Jesus siger: “Sælges ikke fem spurve for to skilling? og ikke én af dem er glemt af Gud… Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve” (Luk 12,6-7).

Tænk, at Gud også husker spurvene… Sikke en stor kærlighed og opmærksomhed. Gud husker på alle levende væsener i hele i sit skaberværk. Hver eneste betyder noget for ham… Lad det minde dig om hans endnu større kærlighed til dig!

Ja, jeg kan slet ikke rumme det… Men – jeg har da fældet mere end en tåre, når jeg har mistet en kat eller en hund… Og Gud rummer os alle! Mennesker mere end noget andet.

Jeg udelod en sætning før – der hvor de tre prikker er – fra versene i Lukas: “Ja, selv alle jeres hovedhår er talt.”

Husket ned til mindste detalje! Gud bryder sig om alt i dit liv… Ligtorne, hovedpine, at du har sovet dårligt, en flækket negl…

Det, at Gud rummer alt det, der er småt i vores liv – gør ham så stor! Han glemmer ikke noget som helst, som har noget med dig at gøre – for han elsker dig så højt! Du betyder enormt for ham!

Skriv et svar