At være elsket

Sat fri til at tjene

Og det er ellers ikke så lidt! Ja, mit hjerte ved, at det er virkelig stort, at jeg er sat fri – til at tjene.

Kan du høre modstriden? At blive sat fri – det lyder som noget andet end at tjene…

Uha, uha – mit hjerte har været fuld af modstrid mod at tjene. Jeg husker, at jeg for mange år siden hørte fortællingen om de frelste, der er i taknemmelig kærlighed bøjede sig ned og lagde deres guldkroner ved Jesu fødder. Mit hjerte var mørkt af modstand. Selvom jeg var kristen, så strittede hele mit indre imod den tanke.

I dag elsker jeg at knæle ned ved min sofa og fortælle Jesus, hvor glad jeg er for ham, og hvor meget jeg længes efter mere af ham. Og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg skal møde ham fysisk, og jeg kan bøje mig ned for ham… Åh, jeg glæder mig.

Ved du, hvad der er sket i mellemtiden? Jesus har fyldt mig med denne sandhed: “Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig” (Es 43,4). Ja, han har fyldt mig så meget med det, til overflod, det kan slet ikke være i mig – jeg har lyst at råbe det ud: JESUS ELSKER MIG! Og han fylder mig!

Og ved du hvad… jeg elsker mig selv! Selvfølgelig. For Jesus elsker jo mig. Jeg er dyrebar. Jeg har en enorm værdi. Gud kan bruge mig i sit værk.

Derfor kan jeg bøje mig ned!

Og derfor kan jeg stå ret og se dig øjnene og sige sandheden: Jeg er en synder. Men Jesus har frelst mig! Jeg fortjener ingenting, alt har jeg fået af Jesus. Og han har fyldt mig med én passion: At dele ham! Han er det største, som er sket i mit liv!

“For mig er livet Kristus” (Fil 1,21).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *