Hvis du har været med de sidste par dage, har du måske gættet, hvad der kommer nu: Jeg beder om HAM! For han er fred, han er glæde – og når jeg har ham, så har jeg en fred og en glæde, som er større end alt andet. Åh, jeg vil så gerne, at du og jeg må leve i troen på, at han er i os! Og at med ham har vi alt. Ja, må Ånden røre dit og mit hjerte, hvor uendelig stort det er, at han er i dig og mig lige nu! “Min fred giver jeg jer” (Joh 14,27)“Min glæde skal være i jer og jeres…

Det kan være så svært. Indrømmet. Men heldigvis skal jeg heller ikke tie helt stille… “I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille” (2 Mos 14,13-14). Så – jeg tror, jeg kan bruge talens gave til at bede! Men selv i min bøn skal jeg måske tie lidt stille. Med visse ting. For Gud ved det. Jeg kan give ham det og lade det blive hos ham. Og så kan jeg takke ham for løftet!…

Se, dette billede har jeg taget i Schweiz på en vandretur i alperne. Jeg elsker det. Det er bare så smukt, og mine tanker løftes altid op til Gud, når jeg går i hans fantastiske natur. På turen her i alt det rå og vilde er der så mange fine alpeblomster. Og imens jeg var optaget af dem og af at fotografere dem, rørte Guds Ånd mit hjerte: Tænk, her i det store rå og vilde har Gud også sat små fine og skrøbelige blomster. Sådan også i livet… vi små og skrøbelige mennesker, bliver også fra tid til anden sat i omstændigheder, som er rå og vilde… ikke for…

“Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden” (1 Mos 9,13). Sådan sagde Gud. Han gav et tegn. Han ville fortælle os, at han altid vil huske på os. At han passer på os og elsker os. At han er – når vejret – også livsvejret – er voldsomt. Regnbuen på himlen er ikke Guds første bue. Se engang: “Rundt om ham var der stråleglans; som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham” (Ez 1,27-28). Det er Ezekiel, som får lov at se Guds herlighed. Og han ser Gud på sin trone,…

Paulus var i fængsel. Fange. Ja, fange under romerne. Men, så omtaler Paulus sig selv på denne måde: “Jeg, Paulus, Kristi Jesu fange” (Ef 3,1). Det er ligesom, han siger: Uanset hvad I tænker eller siger, så er Jesus min virkelige herre. Han er den, som mit sind er fanget af, det er ham, jeg tjener, det er ham, jeg er optaget af. Alt andet… det er underordnet ham… mindre betydningsfuldt… ikke det, der tegner, hvem jeg er! Sådan. Jeg er vild med det. Vi kan være fanget af så meget. En syg krop. Udfordringer på jobbet. Vanskelige familieforhold. Økonomi. Alt det, vi kalder ‘omstændigheder’. Noget af det kan vi…