• At blive brugt af ham

    Udenfor? Indenfor?

    Der er noget i dette vers, som jeg ikke kan lide: “Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik” (Kol 4,5). Dem udenfor… Det er ikke rart at være udenfor. Det er rigtig ubehageligt, hvis man bliver holdt ude. Jeg kan ikke lide at tænke i os og dem. Så jeg tøvede lige et øjeblik i forhold til, om jeg lige havde lyst til at skrive noget med udgangspunkt i det vers… Men så kiggede jeg en gang mere… … udenfor … Ja, men tænk hvis det nu er sådan. Tænk hvis mennesker en dag kan stå udenfor evigheden, udenfor frelsen, udenfor fællesskabet med Jesus……

  • At blive brugt af ham

    Åbne døre

    En åben dør. Når du ser en åben dør, så kan du gå ind ad den – eller lade være… Når døre åbner sig i dit liv – så er der nogle muligheder… Paulus bad om forbøn for, at Gud måtte åbne en helt specifik dør: “Bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for” (Kol 4,3). Der er godt nok nogle stærke kontraster i de ord: Forkynde – en hemmelighedÅbne døre – fængslet bag lukkede døre Det fortæller mig noget om, hvor stor og fantastisk Gud er. Hvor stærkt hans budskab er. Hvor…

  • At blive brugt af ham

    Kæmp i forbøn

    Jeg ville gerne kende Epafras… Jeg ved ikke meget om ham… Men da jeg læste dette, så tænkte jeg med varme på ham: “Hilsen fra jeres Epafras, Kristi tjener, som alid kæmper for jer i sine bønner” (Kol 4,12). … og jeg tænkte, at jeg gerne vil have en Epafras i mit liv. En, som kæmper for mig i sine bønner… Og jeg blev taknemmelig for dem, jeg ved, der beder for mig! Epafras bad, “for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje”. Ja… det kommer ind i kernen af, hvad jeg har brug for. Hvor let kan…

  • At blive brugt af ham

    Gavmildhed

    Jeg holder meget af dette løfte: “Den ene strør ud og får stadig mere,den anden er urimeligt sparsommelig,det fører kun til mangel.Den gavmilde får selv stillet sin sult,den, der giver andre at drikke,får selv stillet sin tørst.”(Ord 11,24-25) Guds velsignelse ligger i disse vers! Det er et løfte! For hvordan skulle man ellers få mere – hvis man hele tiden giver? Jeg tror, Gud ser, at her er et rør, hvor der er gennemløb… Her er en, hvor han kan få sine gaver længere ud… Man kan også sammenligne det med vand… stillestående vand bliver råddent og lugtende… vand, der løber videre, er friskt. Jeg har mødt gavmilde mennesker. Det…

  • At blive brugt af ham

    At leve ret – til velsignelse

    Jeg begynder på et nyt kapitel i Ordsprogenes Bog… “De retskafne ledes af deres retsindighed,de troløse ødelægges af deres falskhed.”(Ord 11,3). Jeg tænker… troløshed – så kan man heller ikke være tro overfor sig selv, heller ikke for det, der faktisk betyder noget… Så den æder en op indefra… Det foldes helt konkret ud igennem kapitlet, hvad det betyder at være enten utro eller retskaffen, retfærdig, retsindig… Nu fokuserer jeg på det sidste – det liv, jeg gerne vil leve… “Den retsindiges retfærdighed jævner hans vej” (vers 5). “Når det går de retfærdige godt, fryder byen sig” (vers 10), “Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre” (11). Nu tænker jeg…

  • At være

    Søen en sommerdag

    Bænken stod lige ved kanten af søen. Under nogle lette grene. Sollyset legede i bladene. Der var mange slags grøn. Jeg satte mig på bænken. Mærkede solen på noget af min hud. Nød den forfriskende skygge. Lysflimmer og insekter omgav mig. Svalerne fløj lavt og fangede insekterne lige over vandets overflade. Min mand havde kamera med. Jeg havde min mobiltelefon. Jeg sad. Det er særligt at sidde. At være. I Guds egen have. På hans klode. Ved hans sø. Med hans svaler flyvende over den. Og der sad jeg – hans elskede datter – og hans sol varmede mig. … ikke kun udenpå – men helt ind i hjertet. Jeg…

  • At blive brugt af ham

    Hyldeblomster

    Nogle gange er det mine øjne, som fanges. De hvide, florlette blomster, som solens lys spiller i. Lys og skygge giver dybde. Der er en varm glød. Vinden bidrager og får dem til at vippe let. Som en elegant dans. Hyldeblomsternes hvide renhed drager mit blik. Jeg kan næsten ikke tage øjnene væk. Jeg får lyst til at fotografere dem. Fra mange vinkler. Skønhed overgår skønhed. Jeg frydes og danser med dem. Andre gange ser jeg dem ikke, men jeg bevæger mig ind i en krydret, sød og på samme tid frisk duft. Ahh, tænker jeg, hyldeblomster… Min lugtesans betages. Jeg har ikke lyst at slippe duften. Jeg kan næsten…

  • At være

    At være

    Noget af det rigtig store ved at gå i skoven og kigge på dyrene er, at jeg bare er. Vi kommer oftest derud tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. På det sidste har det været ved “vores” havørnerede. Den er placeret 25-30 meter oppe i et grantræ lige ved en eng. Vi kan sætte os ved et skovbryn nogle hundrede meter derfra. Eller vi kan sætte os under bøgetræerne. Eller på kanten af et bryn imellem to enge. Og et par muligheder til. Selvom vi skifter lidt, så sidder vi virkelig længe et sted. Vi slår os ned på vores små trebenene trekking-stole. Og der sidder vi så. Og…

  • At modtage

    Egern

    Vi stod stille i skoven. Ud til en åben eng, hvor havørnereden var ca. 25-30 m oppe i et grantræ på den modsatte side. Vi var lidt skjult af de store bøgetræer. Ikke at jeg er sikker på, hvor meget det betyder for havørnene. Ofte har vi dog fornemmelsen af, at forældrene flytter sig, når vi kommer. Sky fugle. Vores aftensmadpakker var netop spist. Og nu skulle nogle andre små spise. Egern. To styk. Som løb op og ned fra et flot bøgetræ. De havde gang i alle de bog, som lå i et tykt lag på jorden. De puslede rundt. Spiste. Løb op i træet igen. Ned. Op. Fra…

  • At modtage

    En tårnfalk

    Vi var ude ved havørnereden. Længe havde vi bare siddet og kigget. Flyttet lidt fra den ene plads til den anden. Kigget på andet liv, som bare kom til os. Og der kom den. En elegant rovfugl som hang i luften – styrtdykkede – op igen – så satte den sig et eller andet sted – og så forfra. Flere gange. Det var en dejlig sommeraften. Lun. Solrig. Min mand stod med kamera. Jeg med kikkert. Vi fik nok detaljer med til, at vi kunne identificere den: En tårnfalk. En smuk fugl. Jeg googlede den – og mere information om Guds skønne skabning åbnede sig. Tårnfalkens ynglingsspise er mus. Og…