Lidt er mere

Lidt er mere – der er kommet en hel bølge med den slags “oprydning”. Vi lever i en overflod af ting, indtryk, aktiviteter – så nogen gange kan det nærmest være svært at “være” der selv…

Hvad med fx at faste fra elektroniske devices en dag eller mere… Nyd at mærke livet på en anden måde… Prøv blot at være. At være sammen familie og venner. Og at være mere sammen med Gud.

Det giver også mening at spise lidt kvalitets-sødt fremfor en hel spand junk…

Jeg får også ofte noget dybt ud af min bibellæsning, når jeg koncentrerer mig om lidt. Jeg kan lide fordybelsen i blot et enkelt eller få vers, eller i blot en enkelt historie.

Jeg vil dele lidt – til fordybelse – med dig: “Ånden løftede mig op” (Ez 11,1).

Må Ånden i dag løfte dig op! Løfte dig op til at se perspektiver, du ikke havde set. Løfte dig op over travlheden til at mærke ham. Løfte dig ud af træthed. Løfte dig op over din smerte. Løfte dig ud af din tristhed.

Så få ord – men hvilken skønhed er det ikke, at tage med ind i dagen…

Skriv et svar