-
Mødet med englen – Marias tre reaktioner
Første: “Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde” (Luk 1,29). Hendes frygt lukker hende ikke ned, men hun er åben i sit sind: Hvad betyder det? Anden: “Maria sagde til englen: ‘Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand” (vers 34). Maria stopper ikke ved det, som er ‘umuligt’, men spørger: Hvordan? Tredje: “Da sagde Maria: ‘Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (vers 38). Det er tillid. Det er overgivelse. Kære Jesus, vil du hjælpe os til at have den samme tilgang overfor dig, når du kommer til os. Du…
-
Overdøver din frygt Guds stemme?
Moses og Gud har gang i en samtale om, hvad Gud vil gøre, og Guds kald til Moses i det: “Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten” (2 Mos 3,10). Moses kommer med indvending efter indvending – og Gud tager sig af dem en efter en. Et af Moses’ spørgsmål til Gud er: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Og Gud svarede Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt…
-
Gud åbenbarer sig ind i en tryg ramme
Det første, Gud siger, til Moses er: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig” (2 Mos 3,5). Og det næste, han siger, er: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud” (2 Mos 3,6). Begge dele passede med den Gud, han allerede kendte. Da menneskene havde syndet, kom der afstand mellem Gud og mennesker, og “han jog mennesket ud, øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ” (1 Mos 1,24). Det faldne menneske kunne ikke længere overleve at se den hellige Gud. Og Gud havde i…
-
Gud kaldte ham – da han var langt ude
Læg lige mærke til det: “Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham” (2 Mos 3,1-2). Engang, da Moses var langt ude i ørkenen med sine får, åbenbarede Gud sig for ham. Langt ude. Nogle gange kan vi føle os langt ude. Væk. Måske nærmest totalt uden for rækkevidde af Guds hånd. Men nej. Gud er ved at lede dig tættere på. Fyrre år tidligere troede Moses, at det ‘var nu’. Og det var godt nok længe siden… Men Gud havde en plan. En timing.…
-
En helt almindelig dag – Guds kald
Ja, endnu en helt almindelig dag. Moses vogtede får. Det gjorde han også i går. Det var også planen for i morgen. “Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan” (2 Mos 3,1). Men denne dag skete der noget andet. Ved “Guds bjerg Horeb”. I det han plejede – ja, han passede bare sit arbejde, gjorde sin pligt – åbenbarede Gud sig for ham. Og Gud havde en plan. Guds plan. Det, som Gud ville gøre: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at…
-
Hjælpen blev sendt – før behovet var erkendt
Åh ja, for Gud vidste! Gud vidste, at Moses var manden, som han kunne bruge til at lede sit folk ud af Egypten, gennem ørkenen, lige til det lovede land. Gud vidste, lige præcis hvilken forberedelse Moses havde brug for, for at blive klar. Gud vidste, at opgaven ville opleves meget overvældende for Moses. Gud vidste, at Moses stadig havde skridt at gå for at vokse i tillid til Gud og ikke tro, at han skulle kunne det hele selv. Gud vidste, at Moses havde brug for et menneske. Og Gud sendte Aron! Når vi læser mødet mellem Gud og Moses i 2 Mosebog kapitel 3-4, så fortæller Gud Moses,…
-
Foråret viser, at vi kan regne med Gud
Mange ting i verden ændrer sig. Den verdensorden, der var i går, er måske ikke den samme som den, der er i dag… Men foråret er i fuld gang. I en rytme som vi kender: først kommer det, så kommer det… Og når vi ser det, så kan det minde os om, at Gud er bag det – han har styr på det – ham kan vi stole på! “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8). Og han har også lovet os: “Så længe jorden står,skal såtid og høsttid,kulde og varme,sommer og vinter,dag og natikke ophøre.”(1 Mos 8,22) Sammen med Gud…
-
Det er Gud, det kommer an på!
Jonatan havde tillid til Gud: “der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få” (1 Sam 14,6). Det kan vi godt oversætte ind i vores liv. Gud hindres ikke i at hjælpe mig, uanset om: Uanset. Når du og jeg går til Gud og kobler os med ham – overgiver os til ham – så kan han hjælpe os – uanset alt det andet! Og: “Således gav Herren Israel sejr den dag” (vers 23). Gud gav. Det var en gave. Ufortjent. Og han møder os på samme måde.
-
Livet til dig – som er døende
Dødsyg… døende… hvad er skønnere, end at få livet igen! Hvem har ikke længtes efter livet ved en sygeseng eller et dødsleje?! Og – dimensionerne er endnu større – Gud rækker det evige liv ud til dig! “Den, der finder mig, finder livet” (Ord 8,35). Kan man ikke godt sige, at hver dag uden ham dør vi lidt mere… modsat hver dag med ham så lever vi lidt mere… ? Livet med ham er nu! Fordi han giver dig liv – og liv i livet – nu! “Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i” (Ef 2,1-2). Du…
-
Når livet kalder på mere, end vi har
Kender du tomheden indeni? Klumpen i maven over noget svært? Uroen over ikke at kunne magte? Kan man ikke godt sige, at livet kalder på meget mere, end vi har? Når jeg mærker, at der skal mere til, end jeg har – eller bare at jeg føler mig lille i noget, som er ‘for stort’ – så læner jeg mig ind til ham. Jeg beder måske: Gud, nu må du mætte alle mine synapser. Eller: Gud, fyld mig med din visdom i forhold til dette. Den første bøn går nok mest på min følelsesmæssige tryghed. Den anden på mit afsæt for at handle. Og så læste jeg lige dette i…